Opfølgning af personer med graviditetsdiabetes – hvad er almen praksis’ muligheder og opgaver?
Forskningsprojektet skal afdække, hvilke opgaver og muligheder almen praksis har i opfølgningen af personer med tidligere graviditetsdiabetes. Det ønsker Steno Diabetes Center Aarhus og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, at spørge praktiserende læger og praksispersonale om.
Graviditetsdiabetes (GDM) er en tilstand, der giver ca. 50 procent øget risiko for udvikling af type-2-diabetes inden for 10-15 år efter graviditeten.
Kvinder med tidligere GDM har desuden øget risiko for overvægt, hjerte-kar-sygdom og psykisk sygdom, ligesom deres partnere og børn har øget risiko for type-2 diabetes og overvægt.
GDM konstateres hos 6 procent af alle gravide, og tallet er stigende. Der forskes meget på området, men vi mangler perspektiv på håndteringen efter graviditeten fra almen praksis.
På verdensplan anbefales opfølgning efter GDM med ét til tre års mellemrum, men studier viser, at denne opfølgning ikke finder sted.
Kontakt
Anne Mette Torp
Videnskabelig assistent, Steno Diabetes Center Aarhus
Hoveduddannelseslæge i almen medicin
E-mail: annetorp@rm.dk