Omkring hvert femte barn i Danmark lever med overvægt eller svær overvægt (1). Overvægt kan have omfattende fysiske og psykiske konsekvenser (1,2), og der er betydelig øget risiko for at overvægt udviklet i barndommen vil følge individet ind i ungdoms- og voksenlivet. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind med forebyggelse af overvægt hos børn (3,4).
Den danske Sundhedslov tilsiger, at alle børn tilbydes forbyggende sundhedsydelser gennem kommunen eller den praktiserende læge for at fremme en sund opvækst. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at de sundhedsprofessionelle i almen praksis og de kommunale sundhedstjenester skal være særligt opmærksomme på opsporing af børn med begyndende overvægt (5).
Almen praksis står i en central position i forhold til at opspore begyndende overvægt (7, 8). Ved børneundersøgelserne i almen praksis i 1-, 2-, 3-, 4- og 5-års-alderen registrerer den praktiserende læge højde og vægt og har derfor mulighed for at opspore og eventuelt intervenere hos førskolebørn med overvægt eller en bekymrende vægtudvikling. Den praktiserende læge kan vælge selv at starte et forløb med barn og forældre med fokus på at motivere til at ændre sundhedsvaner og/eller henvise til eventuelle kommunale sundhedstilbud for børn med overvægt og deres familier (8).
Den praktiserende læge har også mulighed for at rette henvendelse til sundhedsplejen og anmode om, at der foretages besøg hos en familie med et førskolebarn med overvægt eller risiko for overvægt. Derudover kan den praktiserende læge orientere skolesundhedsplejen om børn med overvægt eller risiko for overvægt, der efter 5-års-undersøgelsen overgår til undersøgelser hos skolesundhedsplejersken. På denne måde kan skolesundhedsplejen være særligt opmærksom på barnet og følge op på eventuelle interventioner, der er startet i almen praksis (7, 8). Vi mangler dog viden om, hvorvidt og hvordan dette samarbejde reelt foregår.
1. Bruun JM, Bjerregaard LG, Due P, Heitmann BL, Høy TV, Kierkegaard L, Michaelsen KF, Morgen CS, Olsen NJ, Sørensen TIA, Toft U, Østergaard JN (2021). Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. København: Vidensråd for Forebyggelse.
2. Sundhedsstyrelsen (2018). Forebyggelsespakke – Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen.
3. Geserick, M et al. (2018) Acceleration of BMIin Early Childhood and Risk of Sustained Obesity. New England Journal of Medicine, 79(14):1303-1312. doi: 10.1056/NEJMoa1803527.
4. Evensen, E et al. (2016). Tracking of overweight and obesity from early childhood to adolescence in a population-based cohort – the Tromsø Study, Fit Futures. BMC Pediatrics, 7.
5. Sundhedsstyrelsen (2019) Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelsen, 10;16:64. doi: 10.1186/s12887-016-0599-5.
6. Dansk Selskab for Almen Medicin & Sundhedsstyrelsen (2006). Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn – Klinisk vejledning. København: DSAM.
7. Sundhedsstyrelsen (2014). Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen – Vejledning til skolesundhedstjenesten. København: Sundhedsstyrelsen.
8. Puhl RM, Heuer CA. (2010). Obesity Stigma: Important Considerations for Public Health. American Journal of Public Health, 100(6):1019-28.
9. Pont SJ, Puhl R, Cook SR, et al. (2017) StigmaExperienced by Children and Adolescents With Obesity. Pediatrics;140(6): e20173034.
10. Lupton, D. (2013). Fat. London: Routledge.
11. Flint, SW (2015) Obesity stigma: Prevalence and impact in healthcare. British Journal of Obesity 1: 14–18.