Hop til hovedindhold
Center for Den Diabetiske Fod
Hvis du har diabetes og fodsår eller andre fodkomplikationer*, har du mulighed for at møde både læge, sårsygeplejerske og fodterapeut ved dit første besøg i Center for Den Diabetiske Fod. Her får du foretaget alle relevante undersøgelser, og sammen med dig træffer vi beslutninger og lægger en plan for dit videre forløb.
I nogle tilfælde tilbyder vi også konsultationer sammen med læger fra ortopædkirurgi og karkirurgi.
* Fodkomplikationer kan være: sår, vedvarende blåfarvning af tæer, pludseligt opståede smerter, rødme, varme, eller hævelse, som er kommet i løbet af nogle dage.
På undersøgelsesdagen
Før selve fodundersøgelsen og efter individuel vurdering tages blodprøver, urinprøve, hjertekardiogram(EKG) og evt. måling af blodtrykket i fødder og ben.