Vejledninger til pumpe og teknologi
I behandlingen af type 1-diabetes er der mulighed for at anvende insulinpumper og glukosesensorer. I samarbejde med dig foretager vi - på baggrund af en tværfaglig vurdering og prioritering - en beslutning om behandlingen.
OBS: Udvalget af insulinpumper og sensorer er underlagt de offentlige udbudsregler.

Aflevér dine brugte penne på apoteket
Materialerne i dine brugte injektionspenne kan genanvendes til andre formål. Du kan aflevere dine brugte injektionspenne fra Novo Nordisk på apoteker i hele Danmark.
Læg dem i en pose, og aflever dem til apotekspersonalet. Så er du med til at give materialerne nyt liv.
Du kan også få udleveret en returpen™-pose, som du kan samle dine brugte penne i derhjemme.
Læs mere på returpen.dk.
Hvad gør du, når udstyret driller?
Det er desværre ikke nok, at du som bruger af diabetesudstyr kontakter firmaet bag produktet eller din behandler.
Du bør også indberette alle hændelser med medicinsk udstyr til Lægemiddelstyrelsen. På den måde er du med til at sikre, at udstyret hele tiden bliver bedre og mere sikkert i brug.
Tænketank for type 1-diabetes har igangsat en kampagne om indberetning af fejl, svigt og mangler i diabetesudstyret til Lægemiddelstyrelsen.