Fleksible konsultationer er et tilbud til dig, der som voksen (over 23 år) har brug for ekstra støtte til at tage hånd om din diabetes.
Det kan være på grund af eksempelvis psykisk sygdom, andre behandlingskrævende sygdomme, handicap, misbrug eller et svagt personligt netværk.
Med fleksible konsultationer får du
- Et fleksibelt behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i din situation og dine behov.
- En fast sygeplejerske, der sammen med dig vil arbejde på, at du kan leve bedre med diabetes og dermed få det bedre fysisk og psykisk.
Målet er, at du sammen med din faste sygeplejerske og evt. andre faggrupper får et overblik over de problemer, der gør det svært for dig at leve med diabetes og får den rette hjælp til at håndtere dem.
Læs mere om tilbuddet herunder.