Nye behandlingstilbud til børn med diabetes
Børn med diabetes skal have en normal barndom, et godt selvværd og en livskvalitet som andre børn.
Hos Steno Diabetes Center Aarhus udvikler vi nye tilbud om behandling og støtte til børn med diabetes, som skal lære børnene gradvist at mestre deres egen sygdom - og samtidig støtte familierne i at give deres børn den optimale omsorg, så de kan leve et trygt liv uden komplikationer.
Læs om nye behandlingstilbud og andre aktiviteter til børn med diabetes herunder.
Gruppemøder for børn med diabetes
Quiz, orienteringsløb og historiefortælling er normalt ikke det, man forbinder med en tur på hospitalet. Men det bliver nu en del af behandlingstilbuddet i Region Midtjylland til børn med diabetes.
Formålet med gruppemøder er at forbedre børnenes handlekompetence, livskvalitet og evne til egenomsorg samt give børnene mulighed for at mødes med andre børn med diabetes, som de kan spejle sig i.
Mestringsmakker børn med diabetes
Har du mødt Sten-O? Han er en gut med fart på. Han er lidt klodset og tosset, han prøver grænser af, og han elsker at klæde sig ud. Og så har han type 1-diabetes.
Sten-O er en mestringsmakker, som hjælper både børn, unge og sundhedspersonale med at sætte ord på, hvad der sker i kroppen, når man har diabetes.
Tidlig opsporing og behandling af forstyrret spisning
Steno Diabets Center Aarhus sætter som de første i Danmark ind med en systematisk indsats, som skal sikre tidlig opsporing og målrettet behandling af forstyrret spisning blandt børn og unge med type 1-diabetes.
Målet er at forebygge spiseforstyrrelser og bidrage til bedre livskvalitet.
900 børn og unge i Region Midtjylland skal screenes.
Se videoen og lær om type 1-diabetes
Sten-O: Mestringsmakkeren Sten-O fortæller om type 1-diabetes.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kurt Kristensen
Overlæge
kurtkris@rm.dk
+45 2977 7998