Ny behandling af type 1-diabetes
Vi udvikler og afprøver nye former for behandling af patienter med type 1-diabetes - herunder behandling målrettet patienter med nyopdaget type 1-diabetes.
I tæt samarbejde med forskere ved Steno Diabetes Center Aarhus, regionshospitalerne i Region Midtjylland og de øvrige Steno-centre arbejder vi blandt andet med intensive behandlingsforløb, immunmodulerende behandling, afprøvning af ny medicin samt nye diætregimer.
Læs om udvikling af behandlingstilbud og andre tiltag til voksne med type 1-diabetes herunder.
MDT – Multidisciplinære Teamkonferencer
For at forbedre den samlede behandling af patienter med flere alvorlige kroniske sygdomme har vi iværksat muligheden for Multidisciplinære Teamkonferencer (MDT). Her mødes behandlere på tværs af specialer eller fagligheder for sammen at give patienter med diabetes og anden samtidig sygdom den bedst kvalificerede tværfaglige vurdering og sammenhængende behandling.
Konsultationstilbud for fysisk aktive med type 1-diabetes (MDT)
Et tilbud for personer med type 1-diabetes over 17 år, som er tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus og som har problemer med blodsukkeret i forbindelse med fysisk aktivitet og træning.
Tilbuddet består af sparring om insulin, blodsukker, kost og træning med et tværfagligt behandlerteam via videokonsultationer.
Julie Støy
Afdelingslæge
julistoe@rm.dk
+45 2339 7920