DiabetesApparatet er en podcast til dig, som ønsker at vide mere om type 1-diabetes. Måske har du lige har fået konstateret type 1-diabetes, måske har du haft diabetes i flere år eller måske kender du nogen, der har diabetes? Uanset – velkommen til og god fornøjelse!

Podcasten består af 9 episoder og er udgivet af Steno Diabetes Center Aarhus. Med denne podcast ønsker vi at afprøve podcastformatet til at formidle viden om diabetes samt bringe fortællinger fra personer med diabetes i spil.

Du finder DiabetesApparatet via Spotify eller din sædvanlige podcast-app. Du kan også lytte til de enkelte episoder via afspillerne herunder (kræver, at du "tillader alle cookies" - du kan ændre dit samtykke her).

Få en forsmag på DiabetesApparatet

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

 

 

”Jeg lyttede til DiabetesApparatet kort tid efter, at jeg fik min diagnose og den gav mig vanvittigt meget. Det var jo som at få 4-5 timers én til én-samtale med de dygtigste folk på Steno Diabetes Center Aarhus – men i trygheden af mit eget hjem i stedet for i et hvidt lokale på et sygehus." 

Loa, 40 år, type 1-diabetes.

1. Hvad er type 1-diabetes?

Hvad er type 1-diabetes, hvem får type 1-diabetes, hvilke behandlingsmuligheder er der og hvad er diabeteskomplikationer?

Vi har inviteret Sten Lund, overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, i studiet for at give dig svar på dette og meget mere.

2. En hverdag med diabetes (del 1)

Hvordan injicerer jeg mig korrekt med insulin? Hvordan måler jeg blodsukker og hvordan håndterer jeg lavt blodsukker?

Vi har inviteret Tove Amby, diabetessygeplejerske ved Steno Diabetes Center Aarhus, i studiet til en snak om livet med type 1-diabetes.

Med sine 30 års erfaring giver Tove håndgribelige tips og tricks til at få en god hverdag med diabetes.

3. En hverdag med diabetes (del 2)

Vi fortsætter vores snak om hverdagslivet med diabetes; Hvornår kan jeg begynde på arbejde igen? Og skal jeg fortælle mine venner, at jeg har fået diabetes?

Tove giver også gode råd til, hvad du skal gøre, når du skal til fest.

4. Diabetes og psyken (del 1)

For nogle kan det være en mavepuster at få konstateret type 1-diabetes. Hvordan passer jeg godt på min psyke? Og skal jeg fortælle mine venner og kolleger, at jeg har fået diabetes?

Åse Nielsen, diabetespsykolog ved Steno Diabetes Center Aarhus, er i studiet for at snakke om de tanker og følelser, det at have diabetes kan vække.

Åse deler ud af sine erfaringer og viden om, hvordan diabetes kan påvirke dig psykisk og om vigtigheden af, at du er åben omkring din diabetes.

5. Diabetes og psyken (del 2)

Vi fortsætter vores snak om diabetes og psyken.

Åse giver bud på, hvordan du kan håndtere de spørgsmål, du får om din sygdom, hvordan du kan håndtere de følelser, som er forbundet med at have en kronisk sygdom, og hvor meget opmærksomhed du skal give din diabetes.

6. Mad og diabetes (del 1)

Hvordan skal jeg spise, når jeg har type 1-diabetes? Hvad er kulhydrater og hvordan tæller jeg dem?

Vi har inviteret Ann-Mari Kjærgaard, klinisk diætist ved Steno Diabetes Center Aarhus, i studiet til en snak om mad og type 1-diabetes.

7. Mad og diabetes (del 2)

Hvordan finder jeg rundt i de forskellige diabetes-diæter, der findes?

Vi fortsætter vores snak om mad og diabetes. Klinisk diætist Ann-Mari giver også sin anbefaling til, hvordan du kan håndtere lavt blodsukker på den mest hensigtsmæssige måde.

8. Fortællinger om livet med type 1-diabetes (del 1)

Mød Thomas på 43 år, Signe på 21 år, Kristian på 21 år og Arne på 74 år.

De har alle type 1-diabetes, og de er inviteret i studiet for at fortælle om, hvordan det er at have type 1-diabetes.

De fortæller om deres første tid med sygdommen, deres op- og nedture og udfordringer i hverdagen – og hvordan de løser dem. Og så giver de gode til, dig, der lige har fået konstateret type 1-diabetes.

9. Fortællinger om livet med type 1-diabetes (del 2)

Vi forsætter snakken med Thomas på 43 år, Signe på 21 år, Kristian på 21 år og Arne på 74 år om livet med type 1-diabetes.

Hvad synes du om DiabetesApparatet?

Du er meget velkommen til at skrive til os, hvis du har ris, ros eller forslag til emner, som du gerne vil høre om.

Sådan lytter du til en podcast


 

Lyt også til...

Podcast om diabetesforskning

Hvordan gør vi livet bedre for personer med diabetes? Det jagter vi svaret på i Diabetesforskerne.

Diabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes Centre.

Sukkersygt - en podcast om livet med type 1-diabetes

SukkerSygt er en samtalepodcast af Amanda og Amanda - to unge kvinder, som begge har type 1-diabetes. Med personlige fortællinger inviteres du ind i en hverdag med type 1-diabetes med plads til grin og seriøse samtaler, mens fordomme omkring livet med en kronisk sygdom nedbrydes.


Diabetesforskning (Hjernekassen, P1)

Hvad er forskellen på type 1- og type 2-diabetes? Hvorfor får flere og flere type 2-diabetes? Hvad er specielt for diabetesforskning? Vores forskningschef Niels Jessen er er gæst i Hjernekassen på P1 med vært Peter Lund Madsen.


Gør vi for meget rent? Spiller det kolde vejr en rolle? (Så vidt vi ved, P1)

Flere og flere mennesker får type 1-diabetes. Men hvorfor? Det ved vi faktisk ikke. Vores forskningschef Niels Jessen er i studiet og fortæller blandt andet om, hvad vi hos Steno Diabetes Center Aarhus og andre forskere arbejder på lige nu med det mål at mindske konsekvenserne af type 1-diabetes og forhåbentlig engang i fremtiden at kunne forebygge sygdommen.

Podcast: "Diabetesfamilier"

Hvad sker der, når et barn eller ung får konstateret type 1-diabetes? Og hvad betyder det for resten af familien?

Podcasten Diabetesfamilier er udgivet af Steno Diabetes Center Nordjylland.

Lyt til Diabetesfamilier her.