Sæson 3 - 1440x480.png

Vi er tilbage med en ny sæson af podcasten Diabetesforskerne. I sæson tre kan du bl.a. få svar på om fodbold kan forebygge type 2-diabetes, om man kan forbedre udredning og behandling af søvnapnø i Grønland, om insulin kan erstattes med en pille og mange flere interessante spørgsmål.

Lyt til Diabetesforskerne via Spotify, din sædvanlige podcast-app eller via afspillerne herunder. Du kan lytte episoderne uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge.

Lyt også til sæson 1 og 2 af Diabetesforskerne:


 

1. Fodbold forebygger diabetes på Færøerne

Et studie har vist, at fodbold kan gøre underværker for mennesker, der har præ-diabetes. Boldspil er godt for iltoptagelse, blodtryk og knogler – og så nedsætter det risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Med i denne episode: Magni Mohr, professor i arbejdsfysiologi og tilknyttet Steno Diabetes Center Færøerne. Desuden professor i fodbold på SDU.

Læs artikel og lyt til episoden her.


 

2. Særlig medicin kan måske behandle hjertekar- og nyresygdomme

Sotagliflozin er medicin til personer med type 2-diabetes, som forbedrer blodsukker og blodtryk. Medicinen nedsætter også risikoen for forværringen af hjertekar- og nyresygdomme.

Nyt studie tyder på, det kan have samme gavnlige effekter på hjerte og nyrer for personer med type 1-diabetes.

Med i denne episode: Elisabeth Stougaard, læge og ph.d. på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Læs artikel og lyt til episoden her.


 

3. Kalkscore skal sikre den rette behandling mod hjertekarsygdom

Personer med diabetes er i risiko for at udvikle hjertekarsygdom, men der er stor forskel på, hvor stor den enkeltes risiko er.

Forskere arbejder på at blive bedre til at afgøre, hvilken forebyggelse der er bedst for den enkelte, så mængden af hjertekarsygdom nedbringes, og så ingen skal tage mere medicin end nødvendigt.

Med i denne episode: Kristian Funck, læge og ph.d. ved Steno Diabetes Center Aarhus.

Læs artikel og lyt til episoden her.


 

4. Snart kan grønlændere med diabetes udredes og behandles for søvnapnø

Søvnapnø er en sygdom, der giver dårlig søvn, og mennesker med svær søvnapnø er ofte udmattede. Sygdommen kan også medføre forhøjet blodtryk, hjerteflimmer og blodpropper i hjerne og hjerte.

Der findes effektiv behandling i Danmark, men ikke i Grønland. Man kan kender heller ikke til udbredelsen af søvnapnø blandt mennesker med diabetes på Grønland, men det bliver der ændret på nu.

Med i denne episode: Mads Mose Jensen, reservelæge og Ph.d. hos Steno Diabetes Center Grønland.

Læs artikel og lyt til episoden her.


 

5. Kost og bevægelse for plejehjemsbeboere med overvægt og diabetes

Næsten hver femte beboer på plejecentrene har diabetes, og nogle af dem lever også med overvægt. For disse beboere er det vigtigt at få tilbudt nogle rammer, som gør det muligt at leve sundt, så deres diabetessygdom ikke forværres på grund af for lidt bevægelse eller for energitæt mad.

I et nyt forskningsprojekt undersøges det, hvordan plejecentre kan tilbyde den rette kost og nogle sunde rammer for de pågældende beboere.

Med i denne episode: Tenna Christoffersen, lektor ved Professionshøjskolen Absalon og ph.d-studerende ved Steno Diabetes Center Sjælland.

Læs artikel og lyt til episoden her.


 

6. Forsker tror på sammenhæng mellem knoglebrud og diabetisk nerveskade

En hyppig senkomplikation til diabetes - som dog ikke er så velbelyst - er risikoen for knoglebrud. Årsagen til den øgede risiko for knoglebrud er endnu ikke klarlagt, men studier tyder på, at blandt andet diabetisk nerveskade kan have en indvirkning.

Et forskerteam undersøger nu sammenhængen og andre årsager til knoglebrud hos mennesker med type 2-diabetes.

Med i denne episode: Julie Nielsen, læge og ph.d.-studerende hos Steno Diabetes Center Nordjylland.

Læs artikel og lyt til episoden her.


 

7. Giver sensorer bedre livskvalitet og færre indlæggelser end fingerprikmålinger?

Der er flere måder at måle sit blodsukker på for personer med type 1-diabetes. Alle kender fingerprikmålingen, men nogle oplever, at det er vanskeligt at styre diabetesreguleringen, når blodsukkeret måles med fingerprikmetoden. Mange kender også sensoren, der ikke kun giver øjebliksbillede af ens blodsukker, men også viser, om blodsukkeret er stigende eller faldende. Men hvor mange bruger sensoren? Og kan alle med type 1-diabetes have gavn af den?

Med i denne episode: Karoline Schousboe, phd. og overlæge på Steno Diabetes Center Odense.

Læs artikel og lyt til episoden her.

Næste episode udkommer på onsdag


 

Om podcasten Diabetesforskerne

Sådan lytter du til en podcast

Lyt også til...

Podcast om type 1-diabetes

Bliv klogere på livet med type 1-diabetes. I denne podcastserie på 9 episoder møder du både behandlere fra Steno Diabetes Center Aarhus og personer med diabetes.

DiabetesApparatet er udgivet af Steno Diabetes Center Aarhus.

Lyt til DiabetesApparatet her.

Podcast: "Diabetesfamilier"

Hvad sker der, når et barn eller en ung får konstateret type 1-diabetes? Og hvilken betydning får det for både børnene og de unge selv, men også for resten af familien?

Podcasten Diabetesfamilier er udgivet af Steno Diabetes Center Nordjylland.

Lyt til Diabetesfamilier her.

 

Sukkersygt - en podcast om livet med type 1-diabetes

SukkerSygt er en samtalepodcast af Amanda og Amanda - to unge kvinder, som begge har type 1-diabetes. Med personlige fortællinger inviteres du ind i en hverdag med type 1-diabetes med plads til grin og seriøse samtaler, mens fordomme omkring livet med en kronisk sygdom nedbrydes.


Diabetesforskning (Hjernekassen, P1)

Hvad er forskellen på type 1- og type 2-diabetes? Hvorfor får flere og flere type 2-diabetes? Hvad er specielt for diabetesforskning? Vores forskningschef Niels Jessen er er gæst i Hjernekassen på P1 med vært Peter Lund Madsen.


Gør vi for meget rent? Spiller det kolde vejr en rolle? (Så vidt vi ved, P1)

Flere og flere mennesker får type 1-diabetes. Men hvorfor? Det ved vi faktisk ikke. Vores forskningschef Niels Jessen er i studiet og fortæller blandt andet om, hvad vi hos Steno Diabetes Center Aarhus og andre forskere arbejder på lige nu med det mål at mindske konsekvenserne af type 1-diabetes og forhåbentlig engang i fremtiden at kunne forebygge sygdommen.