Særlig medicin kan måske behandle hjertekar- og nyresygdomme

Sotagliflozin er medicin til personer med type 2-diabetes, som forbedrer blodsukker og blodtryk. Medicinen nedsætter også risikoen for forværringen af hjertekar- og nyresygdomme. Nyt studie tyder på, det kan have samme gavnlige effekter på hjerte og nyrer for personer med type 1-diabetes.

Medicinen er i dag kun tilgængeligt for personer med type 2-diabetes, men sådan har det ikke altid været. I en kort periode var det også tilgængelig til at forbedre personer med type 1-diabetes’ regulation af blodsukkeret.

Det blev dog efter to år på apotekshylderne taget af markedet, da der er en risiko for at få syreforgiftning af medicinen, når man har type 1-diabetes.

Det siger Elisabeth Buur Stougaard, der er læge og som led i sin ph.d. har undersøgt, om der alligevel er større fordele end ulemper ved sotagliflozin.

”Vi må vurdere de gavnlige effekter over for risikoen”, siger hun.

”Vi ved, at den type medicin nedsætter risikoen for hjertekarsygdom og forværring af nyresygdom hos mennesker med type 2-diabetes og også hos dem uden diabetes med 30-40% - så derfor er det nærliggende at tænke, at det måske også kan have stor gavn for mennesker med type 1-diabetes”.

Beregner potentiel gevinst

Elisabeth Buur Stougaard og hendes kolleger har forsøgt at estimere de gavnlige effekter ved at lave en risikoberegning på baggrund af data fra 3000 mennesker, der har fået behandling med medicinen i 6 måneder.

Forskerne har sammenlignet risikoen for hjertekarsygdom og nyresygdom før og efter behandlingen.

”Og så har vi på baggrund af køn, alder, diabetesvarighed, blodtryk, kolesteroltal og andre ting kunne regne på, hvor stor risikoen er for hjertekarsygdom og nyresygdom efter 5 og 10 år”, siger Elisabeth Buur Stougaard.

”Det specielle ved netop vore studie er, at vi har brugt Stenos risk engine – som er en risikoberegner - til at estimere en risiko”, siger hun.

”Vi undersøger ikke, hvad behandlingen præcist gør ved nyrerne, ligesom vi heller ikke undersøger risikoen for syreforgiftning ved behandling med sotagliflozin. Det er undersøgt i mange andre tidligere studier, men da der ikke findes kliniske studier på den nyre- og hjertebeskyttende effekt, må vi nøjes med dette for nuværende”.

 Elisabeth Stougaard er læge og ph.d. på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Tegn på, at medicinen virker

Forskerne har til gengæld kunne analysere beregningerne hurtigt og er nået frem til, at der er tegn på, at medicinen kan få gavnlig effekt for mennesker med type 1-diabetes, der har hjertekarsygdom eller nyresygdom.

”Risikoen for at udvikle hjertekarsygdom eller nyresygdom nedsættes efter 6 måneders behandling med medicinen”, siger Elisabeth Buur Stougaard.

Både den 5-årige og den 10-årige risiko for hjertekarsygdom nedsættes med 4-7%, og den 5-årige risiko for nyresvigt er nedsat med 4-5%.

”Så det er små reduktioner, men vi har kun haft adgang til data fra mennesker, som faktisk ikke har hjertekarsygdom eller nyresygdom på nuværende tidspunkt. Havde vi kunne undersøge mennesker, der har sygdommene, tror jeg, tallene ville minde mere om den reducerede risiko, der ses hos mennesker med type 2-diabetes”, siger Elisabeth Buur Stougaard.

Blandt de 3000 menneskers data, som forskerne bruger data fra, er der nogle, der har begyndende nyresygdom, og nogle har lidt forhøjet blodtryk. Og så er personer med både type 1- og type 2-diabetes i øvrigt bredt set i høj risiko for at udvikle netop hjertekar- eller nyresygdomme.

Håber på mere forskning i emnet

Potentialet i studiet er ifølge Elisabeth Buur Stougaard stort.

”Der har været interesse fra mange for dette studie – også i udlandet – så jeg håber, det kan fremme diskussionen af det her emne og anspore til at få lavet et stort, klinisk studie i den hjerte- og nyrebeskyttende effekt af behandlingen med sotagliflozin”, siger hun.

Men hvad sker der så, hvis vi ser nogle år ud i fremtiden?

”Medicinen har jo været på markedet et par år, og en del danskere med type 1-diabetes blev behandlet med det, men ingen af dem udviklede syregforgiftning, og mange var glade for behandlingen, så jeg håber, medicinen kommer på markedet igen”, siger Elisabeth Buur Stougaard.

”Og jeg tror også på, at hvis vi bliver gode til at uddanne i, hvornår man bør stoppe eller holde en pause med behandlingen, så kan vi nedsætte risikoen for at få syreforgiftning betragteligt og mest få den gavnlige effekt af denne medicin”, siger hun.

Næste skridt bliver at finde mulighederne til at udføre et rigtig klinisk studie, der kan undersøge medicinens beskyttende effekt på hjerte- og nyrer hos personer med type 1 diabetes.