Kan man forudse, hvem der bliver ramt af diabetisk nerveskade?

Diabetisk nerveskade er en udbredt og til tider meget smertefuld senkomplikation, som kan ramme både mennesker med type 1 og type 2-diabetes. Et forskerteam vil nu undersøge, hvordan man tidligere kan diagnosticere og behandle nerveskader.

Op mod halvdelen af alle mennesker med diabetes bliver på en eller anden måde ramt af en grad af nerveskader.

På trods af, at så mange oplever nerveskader, ved man ikke ret meget om skaderne.

Man kan ikke forudsige, hvem der kommer til at få dem. Man kan ikke finde dem, før skaden er sket, og kommer der komplikationer efter nerveskaden, har man svært ved at behandle det.

Det fortæller Johan Røikjer. Han er uddannet læge og ansat som PhD-studerende i diabetes-neuropati.

”Det er overraskende, hvor syg man kan blive af diabetisk nerveskade - og hvor invaliderende det kan være for ens hverdag og liv at have de her smerter”, siger han.

”Der er et mismatch mellem, hvor meget det fylder for de her mennesker og på, hvor meget vi egentlig snakker om det”.

Målemetode til tidligere diagnose af nerveskade

Derfor vil Johan Røikjer sammen med andre forskere undersøge, om der kan udvikles en målemetode, der kan diagnosticere nerveskade i et tidligt stadie.

Forskerteamet har sammen med Aalborg Universitet udviklet en ny metode, som kan sige noget om nervernes funktion - både de store og små nervefibre.

I dag ved man mest om de store nervefibre. Men man ved også, at der muligvis er skader på de små fibre mange år før, de kan findes på de store nervefibre.

Derfor er det sandsynligvis de små nervefibre, man skal undersøge nærmere for at se tidlige tegn på nerveskade.

”Vores drøm er at finde en metode, der kan sige noget om tilstanden på de små nervefibre. Så vi kan sige, hvem det er, der er i risiko for at få nerveskade nogle år senere”, siger Johan Røikjer.

Metoden testes

Johan Røikjer og de andre forskere har i et indledende studie samlet 80 forsøgspersoner, der skal medvirke i en række tests. Personerne er opdelt i fire grupper.

Én med mennesker med diabetisk nerveskade, der samtidig oplever smerter.

Én, hvor deltagerne har nerveskader og nedsat følsomhed, men ikke har smerter.

Én med mennesker, der har diabetes, men ingen nerveskader.

Og én med mennesker, der slet ikke har diabetes.

Deltagerne får så – ved meget lav intensitet - stimuleret deres fødder med strøm og skal give et tegn, når de fornemmer strømmen.

På grund af den meget lave intensitet er der ikke nogen deltagere, der vil få oplevelsen af at få stød.

”Denne undersøgelse kan forhåbentlig sige os noget om nogle forskellige saltkanaler, der løber ind og ud gennem nerverne, og som får nerverne til at aktiveres - eller deaktiveres. Derved kan vi skelne nervernes funktioner fra hinanden”, forklarer Johan Røikjer.

Der skal flere undersøgelser til

I den næste del-undersøgelse er planen at følge udviklingen hos en masse mennesker for at blive klogere på, hvem der henad vejen eventuelt udvikler nerveskader.

Det kan gøre forskerne klogere på, om der er særlige mekanismer og tidlige tegn på nerveskader, som man kan blive opmærksom på i et tidligt stadie.

Jo tidligere, en komplikation bliver opdaget, jo hurtigere kan man også sætte ind med behandling.

Johan Røikjer spår, at forskerne og diabeteslægerne vil blive mærkbart klogere på området i løbet af få år.

”Om 5 år har vi en målemetode, som er god og brugbar. Om 10 år, så tror jeg optimistisk, at vi har noget medicin, der kan forebygge eller behandle nerveskade. Men kommer gennembruddet, så kan det også accelerere i løbet af få år”, siger han.