Værktøjskasse giver rygstød til dialog i familier hvor diabetes er flyttet ind

Når et familiemedlem bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, får det ikke kun stor betydning for den, som bliver diagnosticeret med sygdommen. Det får konsekvenser for alle familiemedlemmer. For at en familie kan lande et godt sted i en forandret hverdag, er det en god idé at tale sammen. En forskergruppe har derfor udviklet familie-værktøjskassen, som skal fremme den gode dialog om svære emner.

Skal tabuer brydes ned, og skal man som familie sammen kunne skabe en god dynamik sammen i en forandret hverdag, efter at diabetes er flyttet ind, så er det bedste værktøj at sætte sig ned og snakke sammen.

Det forklarer Dan Grabowski. Han er diabetes-sociolog og seniorforsker på Steno diabetes center København.

Ifølge Dan Grabowski viser forskning, at familiemedlemmer spiller en rigtig vigtig rolle i håndteringen af diabetes.

”I nogle familier kan samtalen om diabetes komme til at fylde alt og i andre fylder den

ingenting. Og begge dele er svært. Det er så vigtigt i de her familier, at der opstår et balanceret forhold til kommunikationen omkring diagnosen”, siger han.

Værktøjskasse med dialogredskaber

Derfor har Dan Grabowski sammen med andre forskere udviklet Familie-værktøjskassen, som skal fremme den gode dialog om svære emner i en familie.

Målet er, at kassen skal støtte og styrke egenomsorgen i familierne samt udvikle en ny tilgang hos sundhedsfaglige, der arbejder med familieområdet.

Værktøjskassen består af 4 værktøjer:

1: Familiespejlet – et dialogredskab. Består af 81 forskellige kort med billeder eller citater. For eksempel: ”Jeg er bekymret, når…”. Med dette citat kan et familiemedlem så fortælle om, hvad der bekymrer i en forandret hverdag. Familiemedlemmerne skal så hver især vælge de kort, der fortæller noget om, hvordan de har det med at have diabetes i familien – og når de så har valgt en række kort, så fortæller de det samlede narrativ for resten af familien. Kortene gør det nemmere at skabe dialog familien imellem.

2: Familielinen - en øvelse, hvor familien skal placere sig på en usynlig linje, der går fra ’Diabetes fylder meget’ til ’ Diabetes fylder ikke så meget’. Skaber dialog om, hvorfor de har valgt den aktuelle placering, hvor på linjen, de gerne vil hen at stå på sigt, og hvordan de opnår det sammen.

3: Familieplanen - en øvelse, hvor familien sammen skal lave en plan ift. type 2-diabetes og/eller generel sundhed. De skal først sammen finde en udfordring, de skal arbejde videre med og derefter lave en konkret plan for, hvordan de så addresserer denne udfordring. Det har en stor effekt at tale om tabuerne sammen og at opleve, at man godt kan lægge fælles planer

4: Familiebogen - Bogen består af forskellige diabetesrelaterede emner som kost, motion, medicin og generel viden om diabetes. Inputs, der kan pirre og skabe motivation til at opsøge mere viden.

Familiekassen har givet mange familier mulighed for at få øje på nogle konkrete udfordringer og mulige vaneændringer, som de ikke var klar over før, siger Dan Grabowski.

”Styrken ved værktøjet er, at det ikke gør det sværere, end det er. Det hjælper helt banalt med at få familier til at tale om nogle ting, som så har en kæmpe effekt i forhold til dynamikken i familien og i forhold til at nedbryde tabuer”.

Familie-værktøjskassen er udviklet gennem 3 hovedfaser

I udviklingen af familieværktøjskassen lagde forskerne ud med at lave en behovsafdækning, hvor familierne og en række sundhedsprofessionelle blev inviteret til workshops.

Under workshopsene gennemgik de forskellige dialogøvelser, så familierne kunne tale med hinanden om livet med type 2-diabetes. Denne dialog blev derefter analyseret som kvalitativ data.

Gennem workshopsene blev Dan Grabowski og hans kollegaer opmærksomme på en masse temaer, der fylder i familier, hvor type 2-diabetes er flyttet ind i hverdagen. Temaer som fordomme og misforståelser omkring diabetes, at det er svært for familier at finde en balance i kommunikationen omkring diabetes. Rollerne i hjemmet kan føles forandret, når f.eks. den stærke familiefar får en kronisk sygdom. Og så videre.

I anden fase blev temaerne genstand for en idégenerering omkring mulige løsninger og tiltag, hvor familierne og de sundhedsprofessionelle også blev inddraget.

I sidste fase blev idéerne afprøvet, og der blev udviklet en prototype på familieværktøjskassen.

Værktøjskassen bruges og kan udbredes til flere kommuner og andre sygdomme

Kassen er i dag i brug mange steder i landet, og Dan Grabowski håber, at den kommer til at nå endnu bredere ud i fremtiden.

 ”Jeg håber, at alle kommuner vil bruge dialogredskaber. Ikke nødvendigvis vores familie-værktøjskasse. Men at det vinder indpas at benytte den her banale tilgang til at ændre kommunikationen en lille smule for at skabe stor forskel”, siger han.

Familieværktøjskassen fokuserer primært på familiedynamikker og dialog, og derfor kan kassens elementer bruges til mange andre sygdomme, hvor det også er relevant at inddrage familien. Dette vil dog kræve grundige overvejelser om tilpasning til den konkrete setting.