Kan man ved hjælp af teknologi automatisere insulin- og glukagondosering?

Når man har type 1-diabetes, kan det være svært at sikre, at man får den rette mængde insulin - eller ved for lavt blodsukker, glukagon. En forskergruppe er i gang med at undersøge, om man ved hjælp af teknologi kan automatisere insulin og glukagon-dosering, så det kan blive lidt lettere at leve med diabetes.

I studiet undersøges det, om man kan udvikle et velfungerende såkaldt closed-loop system, som vil automatisere doseringen af insulin og glukagon til personer med type 1 diabetes.

Med et closed-loop system menes, at man laver et system, der kører helt af sig selv i et lukket kredsløb.

Og det kan blive en gamechanger, siger Signe Schmidt, der er læge og ansat på Steno Diabetes Center i København.

”Der er en stor gruppe af mennesker, der helt uforskyldt har fået type 1-diabetes. Sygdommen har massiv indflydelse på både helbred og livskvaliteten”, siger hun.

”Hvis vi kan automatisere behandlingen og doseringen af insulin og glukagon, så tror vi på, at vi faktisk kan gøre det bedre, end hvis personen med diabetes skal gøre det selv. Vi kan også tage noget af besværet ved hele tiden at skulle tage en beslutning om, hvad man skal dosere af medicin”.

3-delt system

Et closed loop-system består overordnet af 3 komponenter:

• En sensor sættes i huden, hvor den kontinuerligt registrerer sukkerniveauet.
• Sensoren sender sukkerværdierne til et styresystem, som er et slags computerprogram. Programmet kan fx køre på en mobiltelefon.
• På baggrund af sukkerværdierne beslutter systemet, hvad der skal gives af medicin. Den beslutning kommunikeres over til en bærbar pumpe, der så doserer medicinen.

Closed-loop systemer med sensor og pumpe, der doserer insulin, findes allerede, men det nye i studiet er, at et intelligent styresystem kan udregne og dosere mængden af både insulin og glukagon.

Insulin skal doseres, når blodsukkeret er for højt, og glukagon, når blodsukkeret er for lavt.

”En ting er at lette byrden ved at have diabetes, men hvis det også kan optimere blodsukkerværdierne, så er der en sandsynlighed for, at personer med diabetes ikke alene her og nu får det bedre, men også på sigt undgår at udvikle senkomplikationer”, siger Signe Schmidt.

Positive delresultater

13 deltagere er med i studiet á 2 x 33 timer, hvor der undersøges, hvor godt et automatisk system med hhv. insulin og glukagon kan fungere.

Deltagerne skal blandt dyrke fysisk aktivitet og indtage forskellige typer af mad undervejs. Nogle deltagere får rent faktisk reguleret et lavt blodsukker med glukagon, mens andre får saltvand i pumpen. På den måde kan forskerne se, om der er forskel.

Foreløbige resultater har vist en positiv effekt.

”Der var en effekt af at have glukagon i systemet, men desværre så vi ikke, at den fuldstændig fjernede behovet for selv at gøre noget aktivt – spise noget mad for eksempel. Men behovet for at gøre noget selv for at øge blodsukkerniveauet var mindre. Så der er lidt mindre arbejde for patienten”, siger Signe Schmidt.

Håbet om et velfungerende glukagon-system lever endnu

Ifølge Signe Schmidt skal styresystemet justeres en smule, og så skal der udføres yderligere forsøg med systemet.  

”Om fem år har vi i hvert fald have fået afklaret, om der er rationale bag at inkludere glukagon i et closed-loop system. Og inden for 6-8 år vil vi se de første versioner af velfungerende systemer på markedet ”, siger hun.