Kan man reducere risikoen for knoglebrud hos mennesker med diabetes?
I gennemsnit falder mennesker med diabetes oftere end den øvrige del af befolkningen. De oplever også flere knoglebrud som følge af fald. Et nyt studie undersøger, hvad man kan gøre ved det problem.
Der er mange forskellige årsager til, at man kan falde.
Komplikationer som nedsat syn, nyresygdom, ændring i blodprøver, medicin, balanceforstyrrelser og følelsesløshed i fødderne kan være årsagen til den øgede faldrisiko hos mennesker med diabetes.
Det fortæller Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen, som er læge og diabetesforsker.
Og når personer med diabetes falder, oplever de ofte mere komplicerede knoglebrud som følge af faldet, siger han.
”Når mennesker med diabetes f.eks. får et knoglebrud, så vil helingstiden ofte vare længere tid, og der er større risiko for, at bruddet er mere kompliceret”.
”Den kombination gør, at man oplever, at tiden med et knoglebrud kan være mere vanskelig, at man får sværere ved at komme tilbage igen, og at det aldrig bliver helt lige så godt, som hvis man ikke havde diabetes”, siger Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen.
Risikoen for knoglebrud hos mennesker med diabetes skal reduceres
Derfor vil Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen sammen med nogle kollegaer undersøge, hvordan man kan reducere risikoen for knoglebrud hos mennesker med diabetes.
En af hypoteserne i studiet er, at knoglestrukturen er anderledes hos mennesker med diabetes, og at man derfor blandt andet har forøget risiko for at få knoglebrud - i kombinationen med flere fald og en anderledes faldtendens.
”Vi regner med, at disse forhold bidrager til flere og komplicerede knoglebrud”, siger Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen.
”Knoglebruddene er en komplikation til diabetes, som der ikke har været meget bevågenhed omkring, men som har høj impact på særligt mennesker med diabetes. Og det er noget, vi rent faktisk kan gøre noget ved med forskning på området”, siger han.
”Vi vil rigtig gerne kunne reducere mennesker med diabetes’ risiko for knoglebrud, så de bliver mere sammenlignelige med baggrundsbefolkningen”.
To studier skal hjælpe forskerne til et resultat
Forskerne gør i deres undersøgelse brug af to forskellige studier.
Først et såkaldt epidemiologisk studie, hvor de har kigget tilbage i tiden og i eksisterende data og sammenlignet grupper samt kigget på mulige årsagssammenhænge.
Gennem dette studie fandt forskerne ud af, at mennesker med diabetes ser ud til at falde mere end mennesker uden diabetes.
Den hypotese bringer de med videre til et efterfølgende klinisk studie, hvor de tester 550 deltagere, der er ligeligt fordelt mellem mennesker med type 1-diabetes, type 2-diabates og mennesker, der ikke har diabetes.
Forskerne laver balancetest, ganganalyser og blodtryksundersøgelser samt foretager en masse forskellige blodprøver - inklusive nogle særlige knogleblodprøver.
Derudover laves en scanning til at diagnosticere knogleskørhed og en scanning til at undersøge knoglestrukturen.
”Jeg glæder mig helt vildt til at kigge på de data, vi har fået fra studiet. Jeg har slet ikke kigget, fordi det må man helst ikke. Det har været svært!”, siger Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen.
”Forhåbningen er jo, at vi bliver klogere på forskellige former for risikofaktorer, og at vi får et mere nuanceret indblik i knoglestrukturerne”.
Færre knoglebud og forebyggende behandling
Resultaterne af studiet kan på sigt muligvis føre til, at man vil kunne hjælpe de berørte ved at sætte tidligere ind med forebyggende behandling eller tidligere identificere risikofaktorer der kan forhindre knoglebrud.
Men dette ligger flere forskningsstudier ude i fremtiden.
”Der skal rigtig meget god højkvalitetsforskning til, og det her et skridt på vejen”, afslutter Nicklas Højgaard-Hessellund Rasmussen.