15-10-2028

AdamHulmanEASD18.jpg

Postdoc Adam Hulman fra Steno Diabetes Center Aarhus set på sammenhængen mellem genetiske risikofaktorer og glukosemønster. Og resultatet er, at nok giver fedme sig udslag i et ringe glukosemønster, men alene det at være genetisk prædisponeret for fedme gør ikke. Foto: Lasse Lange, Dagens Medicin

Selvom overvægt er associeret med ens glukosemønster, er der ikke en sammenhæng mellem mønstret, som det tager sig ud ved en glukosetolerancetest, og ens genetiske prædisponering for fedme.

Nyhed fra Dagens Medicin

Menneskers genetiske prædisponering for fedme er ikke forbundet med deres glokusemønster, som det tager sig ud ved en udvidet oral glukosetolerancetest.

Det fremgår af resultater, som postdoc Adam Hulman fra Steno Diabetes Center Aarhus har fremlagt på årets EASD-kongres i Berlin.

Studiet er gennemført i samarbejde med Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen, mens Adam Hulman var postdoc på Aarhus Universitet, og det er støttet af Danish Diabetes Academy, der primært er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

»Det er ikke de fedmegener, man er født med, der definerer de glukosemønstre, vi har identificeret. Det er ens livsstil. Det kan være en usund diæt eller for lidt motion,« siger Adam Hulman til Dagens Medicin, og tilføjer:

»Det er godt, for det betyder, at man selv kan gøre noget for at forbedre sin metaboliske profil.«

Adam Hulman har taget udgangspunkt i en model for klassifikation af diabetesmønstre, som han tidligere har udviklet i en stor europæisk kohorte. Modellen inddeler forsøgspersonerne i fire forskellige klasser alt efter udviklingen i deres glukose set over en to timer lang periode med adskillige nedslagspunkter.

Ved hjælp af to danske kohorter – ADDITION-PRO og Inter99 – med samlet set 6.679 forsøgspersoner uden diabetes har Adam Hulman til brug for de nye undersøgelser foretaget en analyse på baggrund af en udvidet oral glukosetolerancetest (OGTT). Testen har traditionelt været anvendt til at diagnosticere for diabetes og den involverer to nedslagspunkter – en prøve foretaget umiddelbart før et glukoseindtag og endnu en to timer senere.

Adam Hulmans to kohorter har imidlertid givet mulighed for analysere på tre nedslagspunkter: Efter 0 minutter, 30, og 120. Og det er på den baggrund, han har inddelt kohorten i fire forskellige mønstre.

Til den undersøgelse, han har fremlagt resultaterne af ved årets kongres, har han så set på sammenhængen mellem genetiske risikofaktorer og glukosemønster. Og resultatet er altså, at nok giver fedme sig udslag i et ringe glukosemønster, men alene det at være genetisk prædisponeret for fedme gør ikke.

»Den genetiske risikoscore for BMI kan altså ikke forudsige dit glukosemønster,« siger Adam Hulman.

Han siger, at hans resultater ikke umiddelbart er applicerbare i behandlingen eller testningen for diabetes.

»Formålet med studiet er at forbedre forståelsen af diabetes og de ætiologiske mekanismer bag sygdommen,« siger Adam Hulman.

Læs også