15-10-2018

EASD-2018.png

Steno Diabetes Center Aarhus var i år bredt repræsenteret ved EASD - Europas største diabeteskonference.

Det var ikke kun læger og forskere fra Steno Diabetes Center Aarhus, men også en gruppe medarbejdere fra staben, der havde fundet vej til Berlin i starten af oktober.

- I Steno Diabetes Center Aarhus er det vores mål at bidrage til, at man kan leve et godt liv med diabetes. Det er opgaven for os alle, uanset om man er læge eller forsker og er tæt på patienten i klinikken, eller om man arbejder med administration eller ledelse, siger Troels Krarup, der er direktør for Steno Diabetes Center Aarhus.

Derfor havde Steno Diabetes Center Aarhus i år som noget usædvanligt valgt også at invitere en række ikke-kliniske medarbejdere med til EASD.

- På den måde bruger vi EASD til at skabe indsigt i diabetesområdet bredt i organisationen og også lære hinanden bedre at kende på tværs af faglige søjler, Siger Troels Krarup og afslutter:

- Udover at suge den allernyeste viden til os, har vi brugt konferenceugen til at netværke og etablere samarbejder med både nye og gamle samarbejdspartnere.

Steno Diabetes Center Aarhus bidrog selv med flere oplæg på konferencen - både postersessioner og mundtlige oplæg. Læs om et par af vores bidrag her.

Nikolajs forskning støtter tese om anti-inflammatorisk effekt af faste

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

 

Nyt studie giver os ny viden om, hvordan faste og ketoner kan virke anti-inflammatorisk. Det bidrager til vores forståelse af mekanismerne bag insulinresistens, som er årsag til blandt andet type 2-diabetes.

Insulinresistens er en tilstand, som hænger nøje sammen med type 2-diabetes. Men tilstanden forekommer også hensigtsmæssigt, når du faster.

For at forstå nogle af mekanismerne bag insulinresistens har Nikolaj Rittig, Ph.d., læge og klinisk forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus, undersøgt, hvordan en central inflammationsmarkør for insulinresistens reagerer ved netop faste.

Og på EASD 2018 kunne Nikolaj Rittig ved sin posterpræsentation fortælle, at undersøgelsen mod forventning viste, at markøren for insulinresistens faldt i stedet for at stige ved faste.

- Sådan går det, når man stiller spørgsmål. Så bliver man nogen gange overrasket over svarene, siger Nikolaj Rittig til Dagens Medicin.

Nikolajs Rittigs forskning støtter derfor tesen om, at faste har en anti-inflammatorisk effekt - en effekt, der kan komme mange mennesker med eksempelvis diabetes til gavn.

Adams forskning fastlår, at det ikke er vores fedme-gener, der styrer vores glukosemønster

Adam EASD18.jpeg

Adam Hulman, postdoc og klinisk forsker ved SDCA, var ved dette års EASD18 inviteret på talerstolen for at præsentere resultaterne fra sin forskning i sammenhængen mellem fedmegener og glukosemønstre.

Vores medfødte fedmegener definerer ikke vores glukosemønster - det gør vores livsstil. Det viser resultaterne af Adam Hulmans forskning. Resultater, som han præsenterede ved et mundtligt oplæg ved EASD 2018.

Adam Hulman, postdoc og klinisk forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus, har undersøgt sammenhængen mellem menneskers genetiske risikofaktorer for fedme og vores glukosemønstre. Og selvom overvægt giver udslag i et dårligt glukosemønster, så viser Adams forskning, at det ikke er vores medfødte fedmegener, der definerer vores glukosemønster. Det gør vores livsstil.

- Det er godt, for det betyder, at man selv kan gøre noget for at forbedre sin stofskifteprofil, siger Adam Hulman til Dagens Medicin.

Se og hør Adam Hulmans præsentation fra EASD 2018 her.

Studiet er støttet af Danish Diabetes Academy og gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, Steno Diabetes Center Copenhagen og Aarhus Universitet.

Læs også