31-10-2019

Vi nærmer os hundredeårsdagen for August Kroghs Nobelpris i fysiologi/medicin i 1920.

For at fejre denne begivenhed har Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet arrangeret "August Krogh on Tour"; en række symposier, seminarer og andre begivenheder i København, Odense og Aarhus.

Her er store internationale talere inviteret til at præsentere det nyeste inden for forskningsområder relateret til August Kroghs arbejde.

Første foredrag den 13. november

Den første begivenhed i Aarhus er den 13. november 2019, hvor Professor David James fra University of Sydney, Australien, er inviteret til at holde foredrag om "Systems analysis of Insulin and Exercise Actions in Muscle and Fat" på Aarhus Universitet.

Læs mere om symposiet den 13. november her.

Øvrige datoer i Aarhus

  • 27. februar 2020: Professor Christopher Ellis, University of Western Ontario, Canada
  • 6. maj 2020: Professor Sir Stephen O'Rahilly, University of Cambridge, United Kingdom
  • 19. november 2020: Professor Michael J. Joyner, Mayo Clinic, United States.

Download plakat med Aarhus-datoer for "August Krogh on Tour"

August Krogh on Tour_Aarhus University.pdf

Manden, der bragte insulin til Danmark

August Krogh var sammen med Hans Christian Hagedorn den første til at udvikle et skandinavisk insulinprodukt i 1922, og blev dermed én af grundlæggerne bag Novo Nordisk. Samtidig kan vi takke August Krogh for at have etableret en stærk dansk forskningstradition inden for fysiologi og metabolisme, som den dag i dag stadig er gældende.

Læs mere om August Krogh her.

"August Krogh on Tour" er støttet af Novo Nordisk Fonden og Danish Diabetes Academy og arrangeret på initiativ af August Krogh Club på Københavns Universitet.

Læs mere om "August Krogh on Tour" her.

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?