06-08-2020

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.


Malene Vinther har type 1-diabetes, og så dyrker hun triatlon. Hos Klinik for Atleter ved Steno Diabetes Center Aarhus får hun hjælp til at forbedre sin idrætsmæssige præstation og samtidig holde styr på sit blodsukker og insulinindtag.

- Jeg får rigtig god sparring med nogle rigtig dygtige behandlere. Jeg har lært rigtig meget om, hvad der er vigtigt - både i forhold til min insulin og hvornår jeg tager det, og hvornår jeg skal spise i forhold til, hvornår jeg skal starte med at træne, fortæller Malene Vinther om sit forløb i Klinik for Atleter i videoen herover.

Hos Klinik for Atleter får elitesportsudøvere som Malene ny viden om kulhydratomsætning, kost og insulins indvirkning og varighed, når man motionerer, samt en individuel behandlingsplan.

På sigt er det målet, at erfaringerne fra Klinik for Atleter skal komme den brede gruppe af motionister med diabetes til gavn i hele landet.

Læs mere om Klinik for Atleter her.

Se video om de fem Steno Centre

Videoen en er en del af en samlet præsentation af de fem Steno Centre i Danmark produceret af Novo Nordisk Fonden. Se hele videoen her og bliv klogere på, hvordan alle fem centre arbejder på at nå vores fælles vision om at bidrage til et godt liv med diabetes og knække kurven, så færre mennesker får diabetes.