De, der har mest brug for behandling, skal have mest hjælp

19-11-2024

Hvis man vil transformere nutidens behandling til en mere behovsstyret behandling, så er der en række spørgsmål, der trænger sig på.

For hvordan laver man om på en behandling, der indtil nu er foregået i et møde mellem patient og behandler i et ambulatorium? Og hvordan overlader man ansvaret for behandlingen til patienten på en god måde, og hvordan holder man kontakten med patienter, som har få ressourcer?

De spørgsmål var til debat den 14. november i Randers på Verdens Diabetes Dag. Her var 120 behandlere fra Region Midtjyllands diabetesambulatorier samlet for at debattere og idéudvikle, hvordan diabetesbehandlingen i regionen kan reformeres.

Målet er at udvikle den behovsstyrede behandling, hvor de, der har mest behov for støtte, får det. Mens de der har mindst behov og er mest selvhjulpne, bliver sat mere fri, men uden at blive overladt til sig selv.

- Hvis man ser på Diabetesforeningens opgørelse ligger Region Midtjylland i front, når vi måler på alle vores kliniske parametre. Faktisk går det godt i alle regionerne i Danmark, men vi skal fortsætte med at udvikle os og blive bedre, sagde specialeansvarlig overlæge på Regionshospitalet Randers, Karen Krogh Fjeldborg, da hun indledte mødet.

- Når vi kigger på patienttilfredsheden, kan vi se, at mange patienter oplever en høj grad af diabetes-stress, og at de bliver sendt ud i usammenhængende forløb. Dermed har vi stadig et stykke arbejde foran os, understregede hun.

Netværk øger kvaliteten

Målet med den regionale udviklingsdag er, at behandlere fra diabetesambulatorierne på tværs af regionen samarbejder om at udvikle gode tilbud til patienterne. Det helt store mål er, at blive bedre til at levere det bedst mulige tilbud til hver enkelt patient, på det tidspunkt, hvor patienten har behov for det.

Cheflæge i Steno Diabetes Center Aarhus, Liselotte Fisker, glæder sig over, at udviklingsdagen giver mulighed for at arbejde sammen om at udvikle noget unikt til diabetespatienter.

- Behovsstyret behandling betyder, at vi skal forholde os til, hvilken form for tilbud, den enkelte patient har behov for eller er i stand til at tage i mod, sagde Liselotte Fisker, da hun bød velkommen.

Diabetesbehandlingen i Region Midtjylland tilbyder allerede patienterne selvhjælpsværktøjer. Det er for eksempel tilbud om motion og tilbud gruppeforløb om stress, lavt blodsukker og kulhydrattælling.

På den Regionale Udviklingsdag var det netop idéudvikling til den behovsstyrede behandling, som var omdrejningspunktet.

- Når vi samarbejder på tværs af regionen, kan vi nå mere og få skabt nogle rigtig gode tilbud, sagde Karen Krogh Fjeldborg.

Set med patientens øjne

På denne torsdag med Verdens Diabetes Dag i baghovedet gav det på alle måder mening, at sætte patienten i centrum.

Og det var også én af landets mest centrale repræsentanter for danskere med diabetes, som var inviteret som hovedtaler på netop denne dag. Det var formanden for Diabetesforeningen, Jørgen Andersen, som i øvrigt selv er patient i Region Midtjylland.

Med over 360.000 danskere med diabetes, syntes han, at tanken om den behovsstyrede behandling er den rigtige vej i et presset sundhedsvæsen. Der bliver flere kronikere og multisyge, og andelen af mennesker med type 2-diabetes er i kraftig vækst.

- Sundhedsvæsnet står med en reel udfordring. At give patienterne en bedre sammenhæng i behandlingen med grundpakker og patientrettigheder er vigtigt, understregede han.

- Pakkeforløb er en ny tilgang til behandling af mennesker med kroniske sygdomme, fortalte han.

Han mener, at det bliver banebrydende, hvis vi kan tilbyde mennesker med diabetes en behandling med pakkeforløb, hvor de kan få tilbudt netop den behandling, de har behov for på det tidspunkt, de har behov for den.

- Det bliver det største, der er sket på diabetesområdet i Danmark, siden insulinet kom til Danmark i 1920'erne, sagde Jørgen Andersen.

Patienter er for differentieret behandling

Han påpegede også, at Diabetesforeningen havde undersøgt, hvor mange af deres medlemmer, som gerne ville have et mere differentieret sundhedsvæsen.

- 42 procent af vores medlemmer vil gerne afgive tid til andre patienter, og 46 procent af de velregulerede siger det samme. Folk er forskellige, nogle kan meget, andre kan ikke. Derfor skal fremtidens sundhedsvæsen være differentieret. Raske patienter gider ikke bruge tid på at sidde på sygehuset, sagde han.

Med tallene konkluderede Jørgen Andersen, at Diabetesforeningens medlemmer langt hen ad vejen vil bakke op om en behovsstyret behandling.

- Men, sagde han og understregede: Man skal finde ud af, hvem af patienterne, der skal komme, og hvem, der ikke skal komme ind på sygehuset.

Netop spørgsmålene om hvilke diabetespatienter, der har brug for hjælp, og hvornår der er brug for hjælp, prøver man at undersøge i Region Midtjylland.

Et indblik i patientens data

I Region Midtjylland er der et forsøg i gang med et nyt, digitalt værktøj 'INDBLIK', hvor behandlere kan monitorere diabetespatienter digitalt. Data fra patientens blodsukkermåler sendes til en server, hvorefter behandlerne kan se dataen på en struktureret og visuel måde i INDBLIK. På den måde kan INDBLIK understøtte den behovsstyrede behandling.

Digitale værktøjer kan blive helt afgørende for at sikre, at man ikke overser en patient, der har brug for hjælp. Det kan være med til at skabe tryghed hos både patient og behandler.

Når en patient bliver overladt mere til sig selv og deres egen behandling, bliver der behov for selvhjælpsværktøjer og fokuserede forløb, som kan give patienten den viden, de har brug for, på det tidspunkt, hvor behovet opstår.

- Vi er begyndt at se, det vi gør, som enten kerneforløb eller fokusforløb. Der er nemlig forskel på det basisforløb, som enhver patient følger afhængig af livsfase, og de behov som i særlige afgrænsede situationer kalder på en ekstraordinær indsats, forklarede cheflæge, Liselotte Fisker.

- Hvis man bliver gravid eller vil løbe maraton, så dur det ikke, at vores tider i ambulatorierne er booket op med 1-1 samtaler med patienter hver tredje måned. Vi skal være der, når der er behov, sagde hun.

Samarbejde er vejen frem

Spørgsmålet er, hvordan et sundhedsvæsen kan transformere sig fra en hverdag, hvor patienter bliver indkaldt systematisk flere gange om året, til en hverdag, hvor patienter skal oplæres i at håndtere deres egen sygdom.

Her er samarbejde og videndeling afgørende ifølge specialeansvarlig overlæge fra Regionshospitalet Randers, Karen Krogh Fjeldborg.

- Det er en stor opgave. Men når vi samarbejder på tværs, kan vi nå mere og få skabt nogle rigtig gode tilbud til patienterne i hele regionen. Vores netværk på tværs af ambulatorierne gør en kæmpe forskel, og det er grunden til, at vi er sammen i dag, sagde hun.