Er du læge, sygeplejerske, diætist eller anden fagperson, der arbejder med borgere, der har type 1-diabetes? Så deltag på vores temaeftermiddag om motion og type 1-diabetes. Her bliver du klogere på samspillet mellem motion og type 1-diabetes, du får gode råd og vejledning til dit arbejde, og du kan få sparring på en konkret patientcase.
Nu kan du igen læne dig tilbage og blive klogere på den nyeste forskning og viden om diabetes. I dag udkommer vi sammen med de andre Steno Diabetes Centre med tredje sæson af podcasten Diabetesforskerne, som også byder på episoder med forskere fra Grønland og Færøerne.
Den 18. april kan praktiserende læger og praksispersonale fra hele landet sætte sig til rette foran skærmen og få nyeste viden om overvægt og type 2-diabetes.
Arbejder du med kvinder med diabetes, der har et graviditetsønske? Eller har du interesse for emnet? Så tilmeld dig vores fyraftensmøde ”Gravid med diabetes” for sundhedsprofessionelle i Region Midtjylland.
Steno Diabetes Center Aarhus var vært for regional udviklingsdag med 90 deltagere fra diabetesambulatorier i Region Midtjylland. Sammen skulle de danne grobund for udvikling af fremtidens diabetessamarbejde.
Røde kinder og store smil. Sådan ser en gruppe diabetessygeplejersker ud efter flere flotte taler om deres netop afsluttede uddannelsesforløb. Og der var al mulig grund til at være glad og stolt. Gruppen er nemlig første hold igennem på den nye diplomuddannelse i diabetessygepleje, og det blev fejret den 17. november på Professionshøjskolen Absalon.
Rum til fordybelse, forskning, behandling - og byens bedste udsigt fra patienthotellet. Den nye 14 etager høje Forum-bygning på Aarhus Universitetshospital er nu officielt indviet. Steno Diabetes Center Aarhus er rykket ind på plan 2, 3, og 4. Den 15. september modtager vi de første patienter i vores nye faciliteter.
For 11-årige Alberte Andersen fra Silkeborg har det til tider været svært at have type 1-diabetes i skoletiden. Men nu er der håb om, at en ny vidensportal fra de fem regionale Steno Diabetes Centre kan hjælpe skolerne med at støtte hende og andre børn med diabetes i skolen.
Har man først fået type 1-diabetes, slipper man aldrig af med det igen. I perioder kan alene den tanke fylde så meget for personen med diabetes, at den virker stressende. Esben Cronbach og Johannes Kirketerp Madsen på henholdsvis 22 og 24 har begge type 1-diabetes. De fik værktøjer til at håndtere diabetes-stress hos Steno Diabetes Center Aarhus.
Vil du være én af de første til at se, hvordan der ser ud i Forum? Så kom på besøg søndag den 4. september til 'Åbent Hospital', hvor vi åbner dørene til den spritnye bygning.
Steno Diabetes Center Aarhus etablerede i sommeren 2021 et brugerpanel, StenoPanelet, som skulle give input til vores praktiske og strategiske arbejde. Nu et år efter oplever brugerne, at deres bidrag bliver taget seriøst.
Hvordan føles det at have en insulinpumpe på? Hvad sker der, når ens blodsukker bliver målt 24-7? Hvad gør man, når teknikken driller? Det mærkede behandlere fra flere af landets diabetesambulatorier på egen krop, da Steno Diabetes Center Aarhus for første gang var vært for det nationale insulinpumpekursus.
Over 300 medarbejdere fra de midtjyske kommuner har inden for de seneste 6 måneder modtaget online undervisning i diabetes og relaterede emner. Nu er der nye datoer og emner til efterårets Steno Diabetes Spots.
I januar 2022 kunne Steno Diabetes Center Aarhus fejre fire års jubilæum. Og selvom jubilæum kan lyde både støvet og bagudskuende, er vi stadig i fuld bevægelse og på vej. På vej til Forum. Og på nye veje til et godt liv for mennesker med og i risiko for diabetes.
15 procent af alle mennesker med diabetes vil på et tidspunkt udvikle fodsår. Steno Diabetes Center Aarhus har i samarbejde med Sårcenter Viborg afholdt seks udsolgte temadage for henholdsvis fodterapeuter og kommunale sygeplejersker i Region Midtjylland.
På Steno Diabetes Center Aarhus har vi undersøgt, hvilken effekt det har, når personer med type 1-diabetes i højere grad end normalt selv styrer og træffer beslutninger om deres behandlingsforløb. Størstedelen af de involverede patienter har fået stor gavn af det brugerstyrede forløb, som fremover vil blive tilbudt til alle borgere med type 1-diabetes i Region Midtjylland.
Steno Diabetes Centrene inviterer almen praksis fra hele landet til virtuel konference den 28. april 2022. Temaet er "Diabetes og hjertesygdom – sådan bruges den nye retningslinje".
Tænk, hvis et helt naturligt vidundermiddel kunne forebygge type 2-diabetes? Og samtidig mindske risikoen for komplikationer hos mennesker, som allerede har diabetes. Eller nedsætte behovet for medicin. Et hold forskere fra Steno Diabetes Center Aarhus er ved at undersøge, om aronia-bær eller kaffe indeholder superegenskaber.
Når diabetes flytter ind i familien, flytter der også en masse spørgsmål med. Mange af svarene kan de over 280.000 danskere med diabetes finde i helt nye videoer på Helbredsprofilen.dk. Videoerne er udviklet i samarbejde med Diabetesforeningen og de fem Steno Diabetes Centre.
Arbejder du med kvinder med PCOS, der har et graviditetsønske? Eller har du interesse for emnet? Så tilmeld dig dette fyraftensmøde for sundhedsprofessionelle i Region Midtjylland. Arrangementet foregår i Aarhus.
Steno Diabetes Centrene er tilbage med en ny sæson af podcasten Diabetesforskerne. Lyt til de fire første episoder i dag og få indblik i den nyeste diabetesforskning i Danmark- og som noget nyt også i Grønland.
Arbejder du med kvinder med diabetes, der har et graviditetsønske? Eller har du interesse for emnet? Så tilmeld dig vores fyraftensmøde ”Gravid med diabetes” for sundhedsprofessionelle i Region Midtjylland. Arrangementet afholdes i Herning.
Personalet på landets folkeskoler har snart mulighed for at lære mere om, hvordan de skal håndtere elever med type 1-diabetes. Steno Diabetes Center Nordjylland og Steno Diabetes Center Aarhus er gået sammen om at skabe to værktøjer, der nu testes på skoler.
Er du læge, sygeplejerske eller diætist, og er du involveret i diabetesbehandling med insulinpumper og glukosesensorer? Så kan du nu tilmelde dig et 3-dages insulinpumpekursus ved Steno Diabetes Center Aarhus.
Har du type 1-diabetes? Og vil du gerne have hjælp til at dyrke mere motion? Så er dette forløb måske noget for dig. Vi hjælper dig godt i gang med at dyrke motion, og du får viden og redskaber til at få motion og diabetes til at spille godt sammen. Første hold starter i januar 2022.
Er du ansat i almen praksis? Så gå ikke glip af denne online konference den 8. december 2021 om forebyggelse og behandling af diabetes og psykisk sygdom.
Kærlighed, rejser og motion. Er du ung med type 1-diabetes i Region Midtjylland, kan du i løbet af dette efterår og vinter få ny viden og møde andre unge med diabetes til tre temaeftermiddage hos Steno Diabetes Center Aarhus.
Har du polycystisk ovariesyndrom - også kaldet PCOS? Og savner du mere viden om sygdommen? Så er temaaftenen "Livet med PCOS" den 18. november 2021 måske noget for dig.
StenoPanelet bliver fremover en værdifuld ressource i diabetesindsatsen i Region Midtjylland. Panelet har haft sit første møde, hvor der blev uddelt både kærlige og knubbede ord til arbejdet i Steno Diabetes Center Aarhus.
Praktiserende læger og praksispersonale i Region Midtjylland kan nu også booke online oplæg om diabetes. "Steno Diabetes Spot" er et nyt og fleksibelt undervisningstilbud fra Steno Diabetes Center Aarhus, som i foråret er afprøvet og tilpasset i samarbejde med udvalgte almen praksis.
Bruger du Libre, sensor eller insulinpumpe? Og vil du forstå din tal bedre? Så meld dig til dette nye kursus med fokus på type 1-diabetes og teknologi.
Op mod hvert femte barn og ung i Danmark lever med overvægt. Hvad skal der til for at vende udviklingen? I maj 2021 inviterede Vidensråd for Forebyggelse og Steno Diabetes Center Aarhus til webinarrække om forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. Du kan nu se eller gense de tre webinarer her.
Har du type 1-diabetes, og vil du gerne lære at tælle kulhydrater? Så tilmeld dig efterårets kurser i kulhydrattælling – både for penbrugere og insulinpumpebrugere.
Kan kosttilskud gøre en forskel, når man har diabetes? Kan man forebygge nerveskader tidligere? Og hvordan kan familier tale om livet med diabetes? Det og meget mere jagter vi svaret på i podcasten ”Diabetesforskerne. Kom med en tur rundt i landet og mød nogle af de dygtige forskere, der er på jagt efter mere viden om diabetes.
Fleksibelt, online og gratis. "Steno Diabetes Spots" er et nyt online undervisningstilbud til plejepersonale ved kommuner, som mangler nyeste viden om diabetes.
Hvad er god behandling for dig? Hvilke kursustilbud synes du, er vigtige? Hvordan skaber vi bedst sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet for mennesker med diabetes? Bliv medlem af vores nye brugerpanel og kom med dit input.
MØD STENO AARHUS: Når SOSU-assistenter skal lære mere om diabetes, eller når børn med diabetes skal have vækket deres madglæde, så har Katrine Holm Nielsen en finger med i spillet. Hun er uddannelseskonsulent hos Steno Diabetes Center Aarhus.
Har du type 1-diabetes og vil du gerne lære at tælle kulhydrater? Eller har du brug for at genopfriske, hvordan du kan læse og forstå dine tal? Så tilmeld dig forårets og sommerens gratis kurser hos Steno Diabetes Center Aarhus.
Etableringen af de fem Steno Diabetes Centre har givet en unik mulighed for at samarbejde på tværs af landet om behandling og forebyggelse af diabetes, forskning og uddannelse. I denne kronik giver de fem centerdirektører deres samlede bud på, hvorfor det er en unik udvikling, der lige nu er i gang på diabetesområdet, hvad vi formår at samarbejde om - og ikke mindst, hvad der er vigtigt at være opmærksom på fremover.
Forumbyggeriet på Aarhus Universitetshospital, hvor Steno Diabetes Center Aarhus får til huse, har nu nået sin fulde højde på 14 etager. Derfor blev der torsdag den 11. marts holdt rejsegilde - dog et lidt alternativt ét. Se video fra rejsegildet med hilsner fra husets kommende beboere.
Er du læge eller sygeplejerske i en almen praksis? Så er du hermed inviteret til dette års "Steno Diabeteskonference" – denne gang med temaet "Diabetesdata".
Interesserer du dig for diabetes, insulin og endokrinologi? Så vær med til at fejre 100-års jubilæet for opdagelsen af insulin sammen med de 5 Steno Diabetes Centre, Danish Diabetes Academy og Dansk Endokrinologisk Selskab den 17. september 2021.
Har du type 1-diabetes, og vil du gerne vide mere om, hvordan du får motion, kost, blodsukker og insulin til at spille bedre sammen? Så deltag på dette webinar den 3. februar 2021.
Steno Diabetes Center Aarhus har i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center Sjælland, Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, VIA University College og Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker udviklet et nyt, landsdækkende uddannelsesforløb for diabetessygeplejersker.
Nu kan du lytte dig klogere på diabetes. Steno Diabetes Center Aarhus har netop lagt sidste hånd på podcastserien DiabetesApparatet, hvor fagpersoner og patienter dykker ned i livet med type 1-diabetes. Diabetessygeplejerske Martin Sund Jakobsen er vært og inviterer lytteren ind til en snak med forskellige behandlere og patienter.
Nyt samarbejde mellem Steno Diabetes Center Aarhus og hospitalerne i Region Midtjylland skal styrke viden om diabetes i regionens kommuner. Det sker blandt andet gennem lokal undervisning af kommunalt ansatte social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
MØD STENO AARHUS: Diabetes kan påvirke en graviditet – og omvendt. Derfor er der nogle ting, man som gravid med diabetes skal være opmærksom på, så man kan få et trygt og godt graviditetsforløb. Det hjælper Ulla Kampmann Opstrup med. Hun er speciallæge i endokrinologi, klinisk forsker og underviser. Og så har gravide kvinder med diabetes en særlig plads i hendes hjerte.
Har du type 1-diabetes og dyrker du motion? Vil du gerne vide mere om, hvordan du får motion, kost, blodsukker og insulin til at spille bedre sammen, så du får et stabilt blodsukker før, under og efter din træning? Så kom til temaaften hos Steno Diabetes Center Aarhus den 22. september 2020.
MØD STENO AARHUS: Mad, insulin og blodsukker - hvordan spiller det sammen? Og hvordan kan den rigtige kost være med til at behandle sygdomme som diabetes? Det ved Birgit Schelde en hel del om. Hun er klinisk diætist ved Steno Diabetes Center Aarhus.
Er du ung med diabetes, er der mange ting, du skal gøre, tænke over og planlægge hver dag. Diabetes tager tid og skal prioriteres, men det skal uddannelse, arbejde, kæreste, venner, familie og fritidsinteresser også. Og det kan være en svær balance. Derfor inviterer Steno Diabetes Center Aarhus til oplæg om stress og diabetes.
Hjertekarsygdomme, overvægt og diabetes er ofte følgesygdomme, som rammer mennesker med psykisk sygdom. Det vil et nyt samarbejde mellem Steno Diabetes Center Aarhus og Psykiatri og Social i Region Midtjylland nu tage favntag med.
Sammenhæng, samarbejde og højere kvalitet i diabetesindsatsen i Region Midtjylland til gavn for alle mennesker med diabetes. Det er noget af det, Steno Diabetes Center Aarhus er sat i verden for. Læs vores seneste nyhedsmail her.
Steno Diabetes Center Copenhagen, Aarhus, Sjælland og Nordjylland inviterer til Steno Diabeteskonference om behandling af patienter med type 2-diabetes i almen praksis. Konferencen vil have en blanding af oplæg, diskussion og workshops, som sætter fokus på diabetes distress, diabetisk polyneuropati, diabetes og sex, diabetes og nyrerne og PRO i diabetes.
Et team af sygeplejersker, læger og diætister fra Steno Diabetes Center Aarhus står klar til at hjælpe de somatiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital med at sikre bedst mulig behandling af patienter med diabetes.
Det kan være svært for børn at få og have diabetes. Et nyt visuelt univers udviklet af Steno Diabetes Center Aarhus skal hjælpe børn og unge med diabetes med at forstå og holde styr på deres sygdom.
Vidensråd for Forebyggelse og Steno Diabetes Center Aarhus inviterer dig til konference om forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. Vi har sammensat et program, der både giver baggrundsviden og inspiration til konkrete initiativer.
Mød Andreas. Andreas er 32 år, politibetjent og mountainbiker. Og så har han diabetes. Det er mennesker som Andreas de ca. 69.999 andre med diabetes i Region Midtjylland, som Steno Diabetes Center Aarhus er sat i verden for at hjælpe.
Vores dygtige kolleger Solveig Sørensen, Sanne Fisker og Birgit Schelde afholder løbende kurset "Diabetes og Teknologi" for læger, sygeplejersker og diætister, som varetager eller skal varetage diabetesbehandling af patienter med type 1-diabetes.
Har du type 1-diabetes, og er sport en vigtig del af din hverdag? Så kom til temaeftermiddag hos Klinik for Atleter på Steno Diabetes Center Aarhus og bliv klogere på, hvordan du kan få kulhydrater, insulin og træning til at spille bedre sammen.
Mennesker med diabetes, som er i hospitalsbehandling i Region Midtjylland, får snart et nyt tilbud om screening for følgesygdomme. Diabetesambulatorierne i Region Midtjylland samarbejder om opgaven, og forberedelserne er i fuld gang.
Den 1. januar 2019 rundede Steno Diabetes Center Aarhus sit første leveår. I den anledning var kolleger, beslutningstagere og nærmeste samarbejdspartnere i Region Midtjylland inviteret til et kig ind i "maskinrummet", hvor nye behandlingstilbud, forskningsprojekter og indsatser på tværs af sektorer tager form.
Når man har diabetes, har man større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse end raske mennesker. Vi har inviteret overlæge og professor René Klinkby Støving fra Center for Spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital til at holde oplæg om diabetes og spiseforstyrrelser den 11. april 2019.
Hvordan kan vi samarbejde på tværs af hospitalerne om brug af teknologi og telemedicin i diabetesbehandlingen? Det drøftede sundhedsfagligt personale til det første møde i Steno Diabetes Center Aarhus' og Region Midtjyllands nye netværk for teknologisk diabetesbehandling.
Regionsrådet i Region Midtjylland har netop givet grønt lys til det byggeri ved Aarhus Universitetshospital, hvor Steno Diabetes Center Aarhus skal have til huse.
En ny samarbejdsmodel mellem de fire regionshospitaler og Steno Diabetes Center Aarhus i Region Midtjylland er nu en realitet. Samarbejdet skal bane vej for en samlet og styrket diabetesindsats i regionen, så flere får et bedre og længere liv med diabetes.