Måling af blodsukker.jpg

Hvordan kan nye, digitale værktøjer bidrage til at forebygge følgesygdomme til type 2-diabetes og fastholde et godt liv med diabetes? Det ønsker vi i Steno Diabetes Center Aarhus at undersøge. Derfor inviterer vi personer med type 2-diabetes fra Hedensted, Horsens, Odder og Skanderborg Kommune til at deltage i forskningsprojektet "Nybrud".

Sammen med Region Midtjyllands IT-afdeling og MedTech Innovation Consortium vil vi udvikle et digitalt værktøj, som ved at analysere data skal kunne forudse risikoen for følgesygdomme af diabetes – og dermed bidrage til at forebygge sygdommene, før de opstår.

Til udviklingsarbejdet har vi brug for mere viden om, hvem der udvikler følgesygdomme til type 2-diabetes og hvilken hjælp der virker for at leve et godt liv med diabetes.

Vi har brug for din hjælp

Hvis du har type 2-diabetes og bor i Hedensted, Horsens, Odder eller Skanderborg Kommune, håber vi, at du vil hjælpe os ved at svare på spørgsmål via app'en "Journl – din digitale journal" om din trivsel og aktiviteter i din hverdag.

Dine svar vil øge vores generelle viden om diabetes i Danmark - både i forhold til hvem der udvikler følgesygdomme og hvilke redskaber der med fordel kan udvikles til mennesker med diabetes. Din viden og dine svar vil derfor komme mange borgere med diabetes til gavn.

Sådan kommer du i gang

Hvis du gerne vil deltage, så er første skridt at downloade app'en "Journl – din digitale journal". Det er via denne app, du skal svare på spørgsmålene i projektet.  

Læs, hvordan du kommer i gang og find svar på dine spørgsmål om projektet herunder.

Har du spørgsmål, så skriv til os på auh.sdca.nybrud@rm.dk

Sådan kommer du i gang med en iPhone

Download app'en "Journl – din digitale journal" til din iPhone

Sådan kommer du i gang med at bruge "Journl – din digitale journal"

Sådan kommer du i gang med en Androidtelefon (Samsung, Sony, Huawei mfl.)

Download app'en "Journl – din digitale journal" til din Androidtelefon

Sådan kommer du i gang med at bruge "Journl – din digitale journal"

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er formålet med forskningsprojektet?

Hvem kan deltage?

Hvilke spørgsmål skal jeg svare på?

Hvad får jeg ud af at deltage?

Hvor lang tid tager det?

Hvordan skal jeg svare på spørgsmålene?

Hvor ofte skal jeg svare på spørgsmål?

Hvor længe skal jeg bruge app'en?

Hvad sker der efter, jeg har deltaget?

Hvem behandler mine data?

Hvem står bag forskningsprojektet?