Motionstilbuddet til personer med type 1-diabetes har til formål at hjælpe flere med type 1-diabetes i gang med at dyrke motion samt at få motion og diabetesliv til at spille godt sammen.
Målgruppe
- Voksne med type 1-diabetes i Region Midtjylland, der ikke dyrker regelmæssig motion, men er motiverede for at komme i gang med at dyrke motion.
- Voksne med type 1-diabetes i Region Midtjylland med store udfordringer i forhold til blodsukkerregulering i relation til motion.
Indhold
Ved deltagelse i tilbuddet får du:
- 6 gange online undervisning omhandlende type 1-diabetes og motion.
- Løbende vejledning om motion og blodsukkeregulering ved læge, idrætsfysiolog, idrætsstuderende og fysioterapeut.
- Mulighed for et 12 ugers individuelt tilpasset træningsprogram tilrettelagt af idrætsfysiolog.
Du kan deltage på fremmødehold, hvor din træning 1 gang om ugen foregår i et fitnesscenter nær Steno Diabetes Center Aarhus eller du kan deltage på et virtuelt hold, hvor du træner i dine vante omgivelser.
Sted
Steno Diabetes Center Aarhus, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, Indgang A, 8200 Aarhus N.
Datoer
Der er opstart af nye hold i januar, marts, august og september 2023.
Tilmelding
Tilbuddet er gratis. For nærmere information og tilmelding kan du skrive til auh.sdca.motion@rm.dk