Ny klinik hjælper idrætsudøvere med type 1-diabetes med at holde styr på blodsukkeret


Steno Diabetes Center Aarhus har budt de første patienter velkommen i "Klinik for Atleter".

Klinikken er et specialiseret behandlingstilbud til idrætsudøvere med type 1-diabetes, som ønsker viden om og støtte til at optimere deres sportslige præsentationer og samtidig holde styr på deres blodsukker og insulinindtag.

Målet er at bidrage til et godt liv med diabetes, hvor det er muligt at dyrke sport på et højt niveau og på lige fod med idrætsudøvere uden diabetes.

Formål

  • At fastholde idrætsudøveren med type 1-diabetes i sin sportsgren
  • At optimere udøverens sportslige præstationsevne.
  • At bidrage til, at idrætsudøveren kan dyrke sport på et højt niveau og samtidig leve et godt liv med diabetes.

Målgruppe

  • Seriøse motionister, talenter og eliteidrætsudøvere over 15 år med type 1-diabetes, som:
    • ønsker at forbedre deres sportslige præstationer
      ønsker bedre blodsukkerkontrol i forbindelse med træning og konkurrence.

Tilbuddets indhold

  • 2-dages Diabetes Camp med undervisning og øvelser i ernæring, metabolisme, træningsfysiologi og insulinbehandling.
  • Individuelt behandlingsforløb ved fremmøde eller over telefon, hvor insulin, kost og blodsukkerdata sammenholdes med træningsdata.
  • Erfaringsnetværk blandt klinikkens patienter.
  • Tværfagligt behandlerteam fra Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital og Sektion for Idræt på Aarhus Universitet.
    • Teamet tæller en idrætsfysiolog, en diætist, to diabeteslæger en børnelæge og en diabetessygeplejerske – alle med en særlig viden om og interesse for kombinationen af sport og diabetes.

Hvor

  • Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Hvornår

  • Tilbuddet løber fra maj 2019 og 3 år frem.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.