Diabetes kan beskadige kroppens blodkar og forårsage skader i eksempelvis øjne, fødder, hjerte og nyrer. Det er følgesygdomme, som ofte kan forebygges og/eller behandles, hvis de konstateres på et tidligt tidspunkt.

Hos Steno Diabetes Center Aarhus udvikler vi tilbud om behandling og forebyggelse af følgesygdomme til diabetes med fokus på sammenhæng og optimering af patientforløbet.

Tilbuddene er udviklet i samarbejde med afdelinger på Aarhus Universitetshospital samt regionshospitalerne i Region Midtjylland.

Læs om udvikling af behandling og forebyggelse af følgesygdomme til diabetes herunder.

Fælles nyre-diabetesklinik

Formålet med en fælles nyre-diabetesklinik er at sikre bedre behandling og mere sammenhængende patientforløb ved  at optimere patienternes samlede behandling og minimere deres tidsforbrug til ambulante besøg på sygehuset.

Læs mere her.

Sammedagsscreening

Alle voksne med diabetes, der er i hospitalsbehandling for deres diabetes i Region Midtjylland, vil fremover få tilbuddet om én årlig undersøgelse, hvor man får foretaget og svar på alle relevante undersøgelser for følgesygdomme til diabetes samme dag og samme sted.

Læs mere her.