Projektet og tilbuddet er afsluttet

 

Nyt behandlingstilbud skal forebygge udviklingen af type 2-diabetes hos kvinder med PCOS.

Tilbuddet består af en intensiv livsstilsintervention i form af kostvejledning, motion, adfærdspsykologiske strategier og tilbud om medicinsk behandling.

Indsatsen understøtter vores vision om at bremse tilvæksten af nye diabetestilfælde i Region Midtjylland.

Formål

  • At forebygge type 2-diabetes hos kvinder med PCOS (polycystisk ovariesyndrom).

Målgruppe

  • Tilbuddet omfatter kvinder, der allerede har et forløb på Aarhus Universitetshospital.
  • I samarbejde med afdelingerne Kvindesygdomme, Klinik for Hud- og Kønssygdomme samt Diabetes og Hormonsygdomme vil vi identificere de kvinder med PCOS, som samtidig har en eller flere risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes. Det drejer sig om kvinder med BMI >25, øget taljeomfang (>88 cm), familiær disposition til type 2-diabetes, tidligere gestationel diabetes og/eller tidligere påvist nedsat glukosetolerance.
  • De kvinder, som har en ”risikoprofil”, vil blive tilbudt et ambulant forløb i Steno Diabetes Center Aarhus.

Tilbuddets indhold

  • Et 2-årigt ambulant forløb, hvor formålet er at forebygge udviklingen af type 2-diabetes ved hjælp af intensiv livsstilsintervention i form af kostvejledning, motion, adfærdspsykologiske strategier og tilbud om medicinsk behandling.

Hvor og hvornår

  • Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital
  • September 2020 - maj 2023.

PCOS og diabetes

  • Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den hyppigste endokrine lidelse hos fertile kvinder i Danmark.
  • Der er en tæt association mellem PCOS og overvægt, men PCOS kan også forekomme hos slanke kvinder.
  • Antallet af kvinder med PCOS er stigende, hvilket formentlig kan tilskrives den stigende forekomst af fedme.
  • I Region Midtjylland er der ca. 18.000 kvinder i den fertile alder, som har PCOS.
  • En stor del af kvinder med PCOS har prædiabetes og dermed en øget risiko for at udvikle graviditetsdiabetes og type-2 diabetes. Især overvægtige kvinder med PCOS har en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.
  • Den årlige incidens af type 2-diabetes er ca. 8 procent hos kvinder med PCOS.

Kontakt

Karen Fjeldborg
Specialeansvarlig overlæge
karen.fjeldborg@aarhus.rm.dk

auh.sdca.pcos@rm.dk
+45 7845 5485