Gruppeforløb, der kan reducere diabetes-stress

SteNO-Stress er et forløb for voksne med type 1-diabetes, hvor målet er at forebygge og reducere diabetes-stress.

Forløbet er til dig, der gerne vil have redskaber til at håndtere de negative følelser og reaktioner på at have diabetes og de udfordringer, diabetes kan give i hverdagen.

Indhold

SteNO-Stress er en kombination af oplæg, tips og tricks til hverdagen, mindfulnessøvelser, dialog, erfaringsudveksling, fællesspisning mv.

Fra Steno Diabetes Center Aarhus deltager bl.a. en diabetessygeplejerske, læge og psykolog.

Hvad får du med?

  • Ny viden om de fysiske, psykiske og sociale sider af livet med diabetes
  • Redskaber til at håndtere diabetes-stress
  • Redskaber til at blive din egen diabetesbehandler
  • Mindfulnessøvelser
  • Viden om, hvor du kan få hjælp, og hvordan du kan hjælpe dig selv
  • Mulighed for at udveksle erfaringer og gode ideer med andre mennesker med type 1 diabetes.

Pris

Der opkræves ikke deltagergebyr.

Gruppeledere

Diabetessygeplejerske og uddannet mindfulness-instruktør Helle Sandersen og psykolog Anne Hvarregaard Mose.

Læs om tilmelding

Se beskrivelsen af kurset på Plan2learn, hvor du også kan tilmelde dig. 

Hvis ikke der er kurser udbudt, kan du få notifikationer, når der bliver oprettet nye kurser.

Få mere information og tilmeld dig holdet på rm.plan2learn.dk.