Grønlandsk genvariant kan være gavnlig for personer med diabetes
En særlig genvariant, der ses hos nogle grønlændere, undersøges for gavnlige effekter for mennesker med diabetes. Dem, der bærer på genvarianten har færre blodsukkersvingninger når de spiser traditionel vestlig kost. Der er også tegn på, at genvarianten medfører mindre fedt på kroppen og mindre dårligt fedt i blodet.
Hvis alt dette viser sig at være på grund af genvariaten, kan det være godt nyt for personer med diabetes.
Det mener Ninna Senftleber, der er postdoc ved Steno Diabetes Center Copenhagen og tilknyttet Steno Diabetes Center Grønland som forsker.
”Kan vi få de gode egenskaber fra genvarianten omdannet til et medicinsk behandlingsmiddel, kan det for eksempel være med til at forebygge hjertekarsygdomme”, siger hun.
Befolkningsundersøgelse viser tegn
Ninna Senftlebers studie laves i forlængelse af, at nogle af hendes kollegaer kiggede på data fra en stor befolkningsundersøgelse, der indeholder sundhedsdata fra ca. 10% af den grønlandske befolkning.
”Her kunne de se, at dem, der har arvet genvarianten fra begge forældre, har mindre fedt på kroppen og mindre dårligt fedt i blodet, når de spiser vestlig kost, end deres landsmænd uden genvarianten har”, siger hun.
Derfor undersøger hun nu, om dette skyldes genvarianten, eller om der er andre forklaringer.
Kosten har forandret sig
Med vestlig kost menes der mad med masser af kulhydrater fra for eksempel hvidt brød, pasta og kiks.
Traditionel grønlandsk kost består i højere grad af fedt og proteiner fra kød og fedt fra f.eks. hvaler, sæler og rensdyr.
”Min teori er, at førhen, hvor folk spiste den traditionelle grønlandske kost, var der ikke den store forskel på, hvordan folk fordøjede kosten”, siger Ninna Senftleber.
”Men i dag spiser man anderledes, og i dag er der forskel på. Bærer du genvarianten, får du mindre fedt på kroppen og mindre dårligt fedt i blodet”, siger hun.
”Bagsiden af medaljen er, at bærerne af genvarianten får ondt i maven eller diarré, når de spiser vestlig mad, fordi de ikke kan nedbryde kulhydraterne”.
Genvarianten ses kun blandt inuit-befolkningen i Arktis og således ikke i resten af verden.
Giver stabilt blodsukker
Ninna Senftleber og hendes kollegaer har nu inviteret en række grønlændere med i et studie – den ene halvdel bærer genvarianten, den anden gør ikke.
Deltagerne har indtaget både noget vestlig kost og noget traditionel grønlandsk kost, og så har forskerne set på, hvordan deres kroppe har reageret på det.
Forskerne er ikke så langt endnu, men kan indtil videre se, at blodsukkeret er mere stabilt ved indtagelse af vestlig kost, når man bærer genvarianten.
”Blodsukkeret svinger ikke så meget, og det er sådan en effekt, som kan være gavnlig for mennesker med diabetes, fordi man ikke må ligge for længe med for lavt eller højt blodsukker”, siger Ninna Senftleber.
Forskerne kan også se, præcis som det fremgik af data fra befolkningsundersøgelsen, at der er forskel på mængden af dårligt fedt i blodet hos deltagerne.
”Dem med genvarianten har mindre dårligt fedt i blodet, når de har spist brød og kage – der er til gengæld ingen forskel, når de spiser traditionel grønlandsk kost”, siger hun.
Måske spiser tarmen sukker
Det næste, der skal ses på, er, om genvarianten medfører en anden sammensætning af bakterier i tarmen.
”Her kan man forestille sig, at dem med genvarianten, der ikke kan fordøje sukker, at de vil have flere bakterier af den type, der er i stand til at spise sukkeret”, siger hun.
”Hvis det viser sig at være rigtigt, betyder det, at tarmbakterierne spiser sukkeret fra vestlig mad, før sukkeret sætter sig som fedt på kroppen på grund af energioverskud”, siger hun.
”Det sker, fordi sukkeret omdannes til kortere fedtkæder”.
Skal blive til medicin
Næste step er at omdanne de gavnlige effekter fra genvarianten til medicin, som mennesker med diabetes kan indtage.
Ninna Senftleber tror på, at der kan være medicin på gaden om 5-10 år.
Hun tilføjer, at denne forskning er et eksempel på, at det er vigtigt at lave forskning i andre befolkningsgrupper end for eksempel den vestlige.
”Meget forskning er foretaget i Europa og USA, men det er vigtigt også at undersøge mindre befolkninger som den grønlandske, fordi de har deres egen biologiske opbygning, som adskiller sig lidt og har nogle kendetegn, som kan vise sig at være gavnlige for både grønlændere og andre mennesker rundt omkring i verden”, siger hun.