Type 1-diabetes påvirker brudstyrken i knoglerne
Normalt diagnosticeres knoglesygdom ved enten et knoglebrud efter et let fald eller med en knoglescanning, der kaldes DXA. Men denne type scanning har vist sig ikke at være så god til at vise, hvor stor risiko personer med type 1-diabetes har for at udvikle knoglesygdom. Derfor arbejder forskere på at finde nye metoder, så man kan forebygge og behandle knoglesygdom så hurtigt som muligt
Knoglesygdom betyder, at ens knogler er mindre stærke og derfor lettere kan brække, end hvis man ikke har sygdommen.
”Det er derfor vigtigt at opdage knoglesygdom tidligt, så der kan sættes ind med behandling og forebyggelse for at undgå, at folk brækker deres knogler”, siger Inge Gerlach Brandt, der er læge og ph.d.-studerende.
Hun forsker i knoglesygdom og type 1-diabetes på Steno Diabetes Center Nordjylland.
Nuværende metode er mangelfuld
Som led i sin ph.d. undersøger Inge Gerlach Brandt, hvordan man kan finde frem til de personer med type 1-diabetes, som er i risiko for at udvikle knoglesygdom.
”Hidtil har vi brugt en såkaldt DXA-scanning, men den er mangelfuld”, siger Inge Gerlach Brandt.
”Derfor er vi nødt til at finde nye og mere finmaskede metoder, som gør os i stand til at måle på andet end mineraltætheden i knoglerne”.
148 mennesker er blevet testet
148 mennesker har deltaget i forsøget. 75% af dem har type 1-diabetes, de resterende 25% er en del af en kontrolgruppe.
Alle er de blevet undersøgt ved hjælp af en udvidet DXA-scanning, hvor forskerne har kigget på knoglekvaliteten i deltagernes rygsøjler og hofter.
”Her kunne vi se, at deltagere med type 1-diabetes i gennemsnit har en anelse mindre mineral i knoglerne, end deltagere uden diabetes. Men forskellen er så lille at det kan være udtryk for tilfældige udsving, og personer med type 1 diabetes har altså fem gange større risiko for at få et hoftebrud, så DXA-scaninngen kan ikke alene forklare den høje forekomst”, siger hun.
Supplerer med ny type scanning
Desuden er alle deltagere også blevet undersøgt med en ny type scanner med det mundrette navn, HRPQCT-scanner. Med den har forskerne kunnet scanne det nederste af deltagernes underarme og underben.
”Her kunne vi se, at personer med type 1-diabetes har 12% dårligere forventet brudstyrke i knoglerne end folk uden diabetes”, siger Inge Gerlach Brandt.
”Det kan betyde, at personer med type 1-diabetes har større risiko for at udvikle knoglesygdom og dermed også vil have nemmere ved at brække store knogler som f.eks. lårbenet”, siger hun.
Der skal dog mere omfattende studier til at påvise, om de 12% holder, for der kan være tale om en forskel, som er større eller mindre.
”Vi kan ikke nu med sikkerhed sige, hvem der vil udvikle knoglesygdom – det kræver mere forskning”, siger hun.
Inge Gerlach Brandt og hendes kollegaer måler også på andre ting end brudstyrke. Som det næste vil de se på, om der er forskelle inden for gruppen af personer med diabetes.
Knoglesygdom skal tages mere seriøst
Inge Gerlach Brandt håber, at resultatet af projektet fører til mere forskning på området.
”Der er brug for mere viden, men det er et vigtigt skridt på vejen”, siger hun.
”Jeg håber, projektet kan være med til at rykke ved den måde, man ser på knoglesygdom. I dag er der meget fokus på hjertekarsygdom og andre komplikationer, der er forbundet med at have type 1-diabetes, hvilket er vigtigt. Men det er også vigtigt, at diabeteslæger får mere fokus på knoglesygdom, som mange udvikler og belastes af”.