Open Science: Bør forskningen sættes fri?

21-11-2022

Fagfællebedømmelser, impact-factor og prestigefulde tidsskrifter står i vejen for udviklingen i videnskaben, mener forsker og Open Science-fortaler Luke Johnston.

Begreber som Open Access og Open Science er ved at vinde indpas i forskningen. Men vi er langt bagud, og forskere mangler incitamenter til at dele data med kolleger, mener forsker og Open Science-fortaler Luke Johnston.

Nyheden er fra Aarhus Universitet

Hvad vil der ske, hvis alle forskningsresultater - inklusive data - gøres tilgængelige online, så forskere over hele verden har mulighed for at læse og anvende dem? Og hvorfor deler så relativt få forskere deres data?

Luke Johnston, der er forsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Aarhus, arbejder blandt andet med udvikling af software, der kan skabe en mere åben datainfrastruktur.

I anledningen af den netop overståede International Open Access Week har Aarhus Universitet taget en snak med Luke:

Hvad fik dig til at involvere dig i denne dagsorden?

”Både under mit kandidat- og ph.d.-forløb oplevede jeg, hvor frustrerende arbejdet som forsker kan være, fordi den data, vi arbejder med, både er rodet og svært tilgængelig. Så en stor del af min tid blev brugt på at skaffe og organisere data. Det var meget frustrerende, og jeg følte, at der måtte være en bedre måde at gøre tingene på.”

Internettet er over 30 år gammelt. Hvorfor er adgangen til forskning og data stadig så begrænset?

”På grund af den måde, systemet er skruet sammen på. Universiteter og forskere får i dag bevillinger på baggrund af antallet af publikationer i prestigefyldte tidsskrifter, impact-faktor og den slags, så systemet giver intet incitament til at gøre sine forskningsdata frit tilgængelige."

Tror du, nogle forskere afholder sig fra at dele data, fordi de ikke vil have andre til at nasse på deres hårde arbejde? 

”Sådan er der nok nogen, der har det – måske især blandt den ældre generation af forskere. De yngre forskere, der oftest står for at lave analyserne – ph.d.-studerende og postdocs - afholder sig fra at lægge det ud, fordi de er bange for at ligne nogen, der ikke ved, hvad de laver. Det er frygten for at blive gjort opmærksom på, at man har begået en fejl.”

Hvordan ser den perfekte model ud, der sikrer gnidningsfri udveksling af data mellem forskerne?

”Vi kan lade os inspirere af open source, der har domineret internettet og software-industrien de seneste mange år. Hele verden kører i dag på open source-software, og det skyldes to ting; at det er gratis, og at alle har mulighed for at bidrage til udviklingen af systemerne. Man deler frem og tilbage, og hvis man ser en algoritme eller kode fra et projekt, som ville passe ind i et andet projekt, så gør man bare det uden at skulle bekymre sig om licenser, GDPR-regler og den slags. Denne tilgang kan overføres til videnskaben. Hvis flere mennesker har adgang til forskningen og dens data, så vil videnskaben efter min mening udvikle sig langt hurtigere."

Vil vi ikke blive oversvømmet med forskning af ringe kvalitet, hvis man går den vej?

"Jo, i begyndelsen og der er også meget skrald i open source-universet, fordi alle kan lave et open source-projekt, men over tid vil der udvikle sig en masse store og stabile projekter, som virker rigtig godt og bliver ved med at udvikle sig. Det kunne være det samme med forskningen. Hvis vi kan lave et system, der gør det muligt hurtigt, sikkert og lovligt at dele data, så vil forskere i langt højere grad kunne have gavn af hinandens arbejde."

Det lyder som om, det kræver store systemændringer. Hvem skal skubbe på den udvikling?

"Det er et spørgsmål om politisk prioritering, men i Danmark investerer fondene langt flere penge i forskningen end staten, så her handler det om at overbevise fondene til at bevillige penge, der er øremærket det komplicerede arbejde med at håndtere, organisere og dele data, så andre også kan have gavn af det. Det arbejde belønnes ikke i dag, og derfor bliver det ikke prioriteret, når forskere publicerer deres arbejde."

Hvordan kan vi stole på forskningen, hvis den ikke - som i dag - bliver fagfællebedømt? 

"Mange har en opfattelse af, at en fagfællebedømmelse altid er garanti for kvalitet. Det er det ikke. Det er til gengæld en meget tidskrævende proces, som forsinker forskningen. Hvis man lægger sine data frem, så har alle mulighed for at se og vurdere det, og det vil efter min mening resultere i en langt mere effektiv form for feedback end tidsskrifternes fagfællebedømmelse."

Hvad vil det gøre for forskningen, hvis vi finder en model, der gør det muligt for forskere hurtigt og nemt at udveksle forskningsdata?

”Det vil skabe flere og hurtigere fremskridt i videnskaben. Det er er jeg ikke i tvivl om. Covid-19 er et godt eksempel på, hvad vi kan opnå, når vi arbejder sammen. Normalt ville det have taget flere år at udvikle en vaccine, men fordi man var så hurtige til at dele og udveksle information, lykkedes det på under et år."