05-10-2023

Steno Diabetes Center Aarhus søger testpersoner til et nyt digitalt forløb om type-1 diabetes.

Er du ny med type 1-diabetes og vil du hjælpe med at udvikle et digitalt forløb for andre, der står i samme situation som dig? Så er det dig, vi mangler til et nyt spændende projekt.

Steno Diabetes Center Aarhus er sammen med alle diabetesambulatorierne i Region Midtjylland i gang med at udvikle et digitalt forløb til personer med nyopdaget type 1-diabetes.

Forløbet bliver tilgængelig via en app. Formålet er at give relevant viden og information om livet med diabetes i den første tid, efter man har fået type 1-diabetes. Det digitale forløb skal supplere det almindelige behandlingsforløb hos det lokale diabetesambulatorie.

Din vigtige rolle

Vi leder efter testpersoner, der vil være med til at afprøve den første prototype og give os værdifuld feedback. Din deltagelse vil være med til at forfine forløbet og gøre det mere brugervenligt.

Du får mulighed for at påvirke udviklingen af forløbet og bidrage til at gøre en positiv forskel for andre personer med nyopdaget type 1-diabetes. Ved at dele din erfaring og oplevelse hjælper du andre som dig selv til at blive klædt bedst muligt på til et liv med diabetes.

Du kan være med både hvis du er helt ny med type 1-diabetes eller har haft det i 1-2 år.

Sådan deltager du

Hvis du er interesseret i at være en del af vores testgruppe – eller hvis du har spørgsmål - så kontakt:

Eleonora Korobitsyna
Brugerinddragelseskonsulent
E-mail: elekor@rm.dk

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?