Om behandling af type 2-diabetes

Har du type 2-diabetes, foregår din behandling som udgangspunkt hos din praktiserende læge og lokale sundhedscenter.

Her kan du hente information og råd om at holde et stabilt blodsukker med kost og motion.

Behandling af højt blodsukker

Nogle gange er det ikke nok at behandle type 2-diabetes via kosten. Derfor kan nogle personer med type 2-diabetes have behov for forskellige former for medicin til at sænke blodsukkeret.

Formålet med den medicinske behandling er at holde blodsukkeret så tæt på et normalt niveau som muligt. Det er med til at forebygge følgesygdomme til type 2-diabetes.

Læs og lær mere

Insulin er et livsvigtigt hormon, der dannes i bugspyt­kirtlen og udskilles til blodet. Insulin er nødvendigt for, at cellerne i din krop kan optage det sukker fra blodet, de skal bruge for at udføre deres funktion.

Hos personer med type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen stadig insulin. Men hos nogle er den insulin, de selv producerer, ikke af 'god nok kvalitet'. Hos andre vil cellerne ikke tage godt imod kroppens egen insulin.

Flere forskellige typer medicin kan hjælpe til at sænke blodsukkeret hos personer med type 2-diabetes.

Læs mere hos Videncenter for Diabetes:

Graviditet og diabetes

Har du diabetes, og går du med tanker om at blive gravid, er det en god idé at tale med din læge.

Du kan også blive henvist til en samtale med én af vores speciallæger inden for graviditet og diabetes.

Mad som behandling ved type 2-diabetes

Har du type 2-diabetes, er fokus i din behandling at spise sundere. Både mængden og typen af mad har betydning for dit blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og din vægt.

Find gode råd om mad og madopskrifter

Lær og læs mere