Nyhedsmail fra Steno Diabetes Center Aarhus

Sundhedsreformen lægger op til mere patientrettet forebyggelse og patientuddannelse for mennesker med kroniske sygdomme. Det kræver solid viden om, hvilke indsatser der faktisk gør en forskel for borgerne. Viden, der er vanskelig at skabe uden kommunerne.

Men det er svært at få kommuner med i forskningsprojekter om deres sundhedstilbud. Det er ganske forståeligt. Forskning kan gribe ind i en travl hverdag, og nogle forskningsdesigns kan være vanskelige at få til at passe med den kommunale drift.

Forskning kan give ny viden, men den kan også give noget tilbage til den kommunale praksis: blandt andet mere systematik, faglig refleksion og i nogle tilfælde nye måder at nå borgere på.

Sådan skriver Jonas Munk Jensen og Annelli Sandbæk fra Steno Diabetes Center Aarhus i en kronik på Kommunen.dk.

Type 2‑diabetes er ikke længere en sygdom kun for den ældre generation.

Et nyt dansk studie viser, at antallet af nye tilfælde af type 2-diabetes blandt 18-45-årige er steget markant. I perioden 1996–2020 er antallet fordoblet blandt unge mænd og tredoblet blandt unge kvinder.

For de unge kan konsekvenserne være alvorlige. De lever længere med sygdommen, får flere komplikationer og rammes midt i en livsfase med uddannelse, job og familiedannelse.

Men selvom type 2-diabetes i dag rammer bredt og tidligere i livet, bliver sygdommen stadig opfattet og behandlet som en sygdom for den ældre generation - og ofte som selvforskyldt.

- Vi har brug for et nyt narrativ om type 2-diabetes. Når vi i sundhedsvæsenet og samfundet fastholder en fortælling om, at sygdommen er selvforskyldt og aldersbetinget, svigter vi en voksende gruppe unge patienter, siger professor og enhedschef Annelli Sandbæk.

Sundhedsreformen flytter flere forløb ud af hospitalerne og tættere på borgeren. Det er et rigtigt sigte: mere forebyggelse, tidligere indsats og mere behandling i det nære sundhedsvæsen.

Men reformen flytter samtidig den kliniske virkelighed, som store dele af den kliniske forskning traditionelt har lært af.

Hvis reformen også skal føre til bedre behandling og mere relevant viden, må forskningen følge patienterne

Derfor er der brug for en forskningsalliance: et fast og praktisk samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommuner, så den nyeste viden ikke bliver hængende på perronen, når reformtoget kører.

Sådan skriver vores forskningschef Niels Jessen og praktiserende læge og klinisk professor Morten Charles i Sundhedsmonitor.

Læs med og få Niels og Mortens tre bud på, hvordan sådan en forskningsalliance kan realiseres gøre gavn i den sundhedsvirkelighed, reformen skubber os hen imod.

Selvom stadig flere danskere lever med type 2-diabetes, står vi ikke midt i en stille sundhedskatastrofe.

Hovedårsagen til stigningen er nemlig, at personer med type 2-diabetes i dag lever længere. Og ser man på behandlingskvaliteten, vil jeg mene, at der er tale om en stille sundhedssucces.

De nyeste tal fra Dansk Diabetes Database viser, at næsten 75 procent af alle med type 2-diabetes er velbehandlede. Halvdelen har faktisk så gode værdier, at man slet ikke kan se på tallene, at de har diabetes.

Det skaber mulighed for at skrue ned for antallet af lægebesøg og bruge sundhedsvæsenets ressourcer klogere.

Inspirationen kommer fra type 1-diabetesområdet, hvor vi har gode erfaringer med at skræddersy behandlingen til den enkeltes behov. Det giver fleksible forløb, færre rutinekontroller og høj patienttilfredshed.

Det handler ikke om at gøre mindre, men om at gøre det smartere. Ved at frigøre ressourcer kan vi mindske ulighed og tilbyde bedre behandling til dem, der har størst behov.

Det har jeg skrevet om i Sundhedsmonitor.

- Troels Krarup Hansen, direktør, Steno Diabetes Center Aarhus.

- Jeg kan spare en del tid på sigt, fordi jeg får serveret en masse af de oplysninger, som jeg tidligere skulle på detektivjagt efter. Det frigør jo tid til patienterne og i sidste ende en bedre kvalitet i behandlingen.

Sådan siger Gitte Nielsen, konsulationssygeplejerske ved Lægehuset Trustrup i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland.

Hun og hendes kolleger er med i en storskala-afprøvning af SAMBLIK-diabetes – en digital platform, der, som ét af de første systemer herhjemme, samler relevante patientdata fra flere sektorer, så læger, hospitaler og kommuner får det samme overblik.

Med SAMBLIK-diabetes kan speciallæger på hospitalet og almen praksis derfor drøfte behandlingen af en patient med diabetes, mens de kigger på de samme patientdata i et intelligent overblik.

Og ifølge Gitte Jensen har det blandt andet værdi, fordi de hurtigere kan få afklaret patientproblemerne, så behandlingen af de sårbare patienter oftere kan klares, uden at patienten skal henvises unødigt til hospitalet.

- Vi kender patienternes historik og baggrund, mens endokrinologerne har den faglige viden.

Forestil dig et øjeblik, at vi kunne starte helt forfra i sundhedsvæsenet.

At vi ikke skulle tage hensyn til budgetter, sektorgrænser eller gamle vaner.

Hvad ville vi gøre, hvis vi med udgangspunkt i sundhedsreformen kunne designe det sundhedsvæsen, vi drømmer om?

Vi ville sørge for, at de, der har mest brug for hjælp, får den rigtige støtte, mens dem, der kan selv, får mulighed for at tage ansvar.

Vi ville sikre, at praktiserende læger, hospitaler og kommuner arbejdede tæt sammen uden snubletråde i form af sektorovergange og økonomiske benspænd.

Og vi ville bruge teknologi og viden til at styrke både behandlerne og patienterne – ikke til at gøre systemet mere komplekst.

Den nye sundhedsreform åbner et vindue for forandring. Det er nu, vi skal gribe chancen og tænke stort – og måske endda lidt vildt.

I en kronik i Ugeskrift for Læger giver cheflæge Liselotte Fisker og enhedschef Annelli Sandbæk fra Steno Diabetes Center Aarhus deres bud på, hvordan vi kan tænke de nye kronikerpakker langt mere fleksible, diffentierede og modulopbyggede.

Ét klik.

Det er, hvad det kræver at få adgang til de samme oplysninger om patientens behandlingshistorik og sygdomsforløb. Uanset om du arbejder på hospitalet, i almen praksis eller i kommunen.

I september 2024 blev it-løsningen SAMBLIK-diabetes officielt lanceret ved Åbylægerne i Grenå og diabetesambulatoriet på Regionshospitalet Randers.

Det markerer starten på en stor afprøvning af en innovativ it-løsning, som samler og viser helbredsdata på tværs af sektorer og skaber et samlet overblik over behandlingsforløb for personer med type 2-diabetes.

"Det er et vigtigt skridt i retningen mod en mere sammenhængende behandling for personer med type 2-diabetes," siger Annelli Sandbæk, enhedschef hos Steno Diabetes Center Aarhus.

Storskalaafprøvningen af SAMBLIK-diabetes gennemføres i fire sundhedsklynger i samarbejde med Steno Diabetes Centrene i Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

"Vi skal arbejde på at skabe lige vilkår for vores patienter med diabetes. Det er så vigtigt, at der ikke er for store forskelle på, hvad de enkelte hospitaler i regionen kan tilbyde vores patienter."

Sådan siger Karen Krogh Fjeldborg, specialeansvarlig overlæge på Regionshospitalet Randers.

Siden 2021 har hun været med i en arbejdsgruppe af diabetesbehandlere på tværs af regionshospitalerne i Region Midtjylland. Sammen har de udviklet kursustilbuddet ”Godt fra start” og den digitale forløbsguide ”Ny med type 1-diabetes” - to nye fælles tiltag, der skal klæde personer med type 1-diabetes på til den første tid med sygdommen.

Udviklingen af fremtidens diabetesbehandling er nemlig noget, vi gør sammen. På tværs af faggrupper og på tværs af hospitaler.

"I forhold til at kunne udvikle et projekt, så har det været vigtigt, at der er noget, vi har gjort på tværs", siger Karen Krogh Fjeldborg.

Det går godt med diabetesbehandlingen i Danmark. Faktisk har den aldrig har været bedre.

Vi har længe fokuseret på klassisk klinisk behandlingskvalitet for at se, om vi var på rette vej. Nu vender vi i højere grad blikket mod den mentale trivsel og generelle tilfredshed med behandlingen blandt dem, vi er sat i verden for at hjælpe.

I Region Midtjylland har vi gjort måling af livskvalitet og diabetesrelateret stress til en fast del af patienternes årssamtaler i diabetesambulatorierne. Og sammen med fire andre Steno-centre har vi lavet den første nationale undersøgelse af trivsel og tilfredshed med behandlingen blandt alle, der er tilknyttet et diabetesambulatorium i Danmark.

Undersøgelsen viser heldigvis, at vi i hele landet gør det rigtig godt. Det er et stort skulderklap til behandlerne og kvaliteten af deres arbejde. Dog viser den også, at hver tredje patient oplever diabetes-stress, og at der er behov for, at vi fortsætter arbejdet med at udvikle endnu bedre bruger- og behovsstyrede forløb for mennesker med diabetes.

Vores erfaringer med eksempelvis gruppekonsultationer for børn, ungeklinikker og arbejdet med trivsel og sundhed blandt børn og unge i lokalsamfund viser os, at samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer om individualiserede tilbud kan gøre en stor forskel for den mentale sundhed og trivsel - og bidrage til et godt liv med diabetes.

Troels Krarup Hansen, direktør, Steno Diabetes Center Aarhus

Stadig flere lever med diabetes, og vi skal på diabetesområdet udvikle helt nye behandlingstilgange. Tilgange som sikrer gode forløb med mere frihed og bedre behandling. Så vi derigennem bidrager til, at det bliver muligt at leve et godt liv med diabetes.

Digitaliseringen tager fart. Først med bankerne og digital post og nu får også Rejsekortet en app næste år. På diabetesområdet er vi i fuld gang med at afsøge mulighederne blandt andet med nye IT-værktøjer og kunstig intelligens.

Nye løsninger kræver viden, og den får vi gennem forskning og samarbejde. Også når det gælder det digitale område. Netop når vi kobler ny viden med samarbejde på tværs af faggrupper, regioner og landegrænser, kan vi blive klogere og finde de gode, levedygtige løsninger.

Ved Regional Udviklingsdag 2023 den 30. november var nysgerrigheden i fokus. Behandlere og forskere fra Region Midtjylland var samlet for at dele viden og idéer til nye typer behandling.

Det engagement, der udspillede sig den dag, er meget livsbekræftende. Det giver håb og god energi her på kanten til et nyt år, at vi allerede har blikket fast rettet mod fremtidens diabetesforløb.

Hos Steno Diabetes Center Aarhus er vi for alvor ved at høste frugterne af at samle et bredt spektrum af forskellige forskere under samme tag. Vi kan se, at når vi forsker i diabetes på kryds og tværs af fagligheder, specialer og metoder, så bidrager det til helt nye – og nogle gange overraskende - indsigter og muligheder.

Det er blandt andet fantastisk at se, hvordan forskning i verdensklasse inden for influenza-vaccine og hjerte-kar-sygdom inspirerer til spændende nye studier inden for børn med nyopdaget type 1-diabetes.

Det kræver tæt samarbejde mellem fagligheder. I nævnte tilfælde mellem eksperter i diabetes, hjerte-kar-sygdom, farmakologi og pædiatri, som er åbne og nysgerrige på at gå nye veje i forskningen og udviklingen af nye tiltag inden for behandling og forebyggelse af diabetes.

Det kan du blandt andet læse mere om i denne nyhedsmail.

Troels Krarup Hansen, direktør, Steno Diabetes Center Aarhus.