20-01-2022

Rakel Fuglsang Johansen har siden 2020 arbejdet på Steno Diabetes Center Aarhus’ initiativ Klinik for Atleter, der hjælper idrætsaktive personer med type 1-diabetes, så de kan dyrke sport på lige fod med atleter uden diabetes. 

Afdelingslæge Rakel Fuglsang Johansen fra Steno Diabetes Center Aarhus er valgt som en af ni klinikere i Danmark, der i januar modtager en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. Halvanden million kroner skal bruges til at forske i motion og type 1-diabetes. Resultaterne af studiet vil give ny viden om blodsukkerreguleringen ved fysisk aktivitet og type 1-diabetes. På den måde vil det kunne bidrage til bedre vejledning af type 1-diabetespatienter om motion.

At være fysisk aktiv og dyrke motion er vigtigt for et godt helbred og et vigtigt led i forebyggelsen af hjertekarsygdomme. For personer med type 1-diabetes kan fysisk aktivitet og motion dog give store udfordringer i forhold til at styre blodsukkeret.

Rakel Fuglsang Johansen vil med EXerCise In TypE 1 diabetes – eller The EXCITE-1 study, som studiet kaldes - undersøge forskellige metaboliske konsekvenser af motion ved type 1-diabetes. Derudover er målet at undersøge effekten af forskellige insulin- og koststrategier i forbindelse med motion. Endelig undersøges også effekterne af konkurrencesport på blodsukkeret.

Resultaterne af studiet vil give ny viden om blodsukkerreguleringen ved type 1-diabetes og vil på den måde kunne bidrage til bedre vejledning af type 1 diabetes patienter omkring motion.

Styrke forskning i verdensklasse

Rakel Fuglsang Johansen har siden 2020 arbejdet på Steno Diabetes Center Aarhus’ initiativ Klinik for Atleter.

EXCITE-1 studiet kan være med til at styrke klinikken, der hjælper idrætsaktive personer med type 1-diabetes, så de kan dyrke sport på lige fod med atleter uden diabetes. Klinikken er den første af sin slags i Danmark, og kun få lignende klinikker eksisterer på verdensplan.

Klinik for Atleter har et begyndende samarbejde med danske og udenlandske forskere, og gennem forskningsprojekter ønsker Rakel Fuglsang Johansen og kollegerne at bidrage med ny viden og synliggøre SDCA på den internationale scene, når det gælder diabetes og motion.

Støtten til EXCITE-1 studiet forventes at bidrage til flere nye forskningsprojekter med udgangspunkt i det kliniske initiativ.

Om bevillingerne fra Danmarks Frie Forskningsfond

”Med i alt 8,5 millioner kroner frikøber Danmarks Frie Forskningsfond ni klinikere, der med deres forskningsprojekt skal være med til at styrke og forny den danske, sundhedsfaglige forskning. I 20-50% af deres arbejdstid skal bevillingsmodtagerne således bedrive forskning sideløbende med deres praktiske lægegerning i op til en tre års periode.”

Læs mere om bevillingerne på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside.

Det sker der med dit blodsukker, når du har diabetes og dyrker sport

  • Når man har diabetes, kan man opleve at få for lavt eller højt blodsukker i forbindelse med fysisk aktivitet.
  • Udholdenhedstræning som eksempelvis løb og cykling får ofte blodsukkeret til at falde.
  • Højintens træning i intervaller som eksempelvis sprint, kuglestød og vægtløftning får ofte blodsukkeret til at stige.
  • Ved holdsport som håndbold og fodbold kan blodsukkeret både falde og stige, men vil typisk ligge stabilt.
  • Lavt blodsukker under og efter træning skyldes, at sukkeret automatisk overføres fra blodet til musklerne, når musklerne arbejder.
  • Motion øger musklers følsomhed over for insulin i op til to døgn efter hård træning. Det betyder, at ens behov for insulin er mindre efter træning end før træning.

Download infoark om motion og kulhydrater

Se pjece om motion og kulhydrat (pdf).

Oversigtsark om motion og kulhydrater (pdf).

Få mere information om træning og diabetes

Se vores motionstilbud til dig med type 1-diabetes.

Se videoer om træning og diabetes på Helbredsprofilen.

 

Kontakt

Rakel Fuglsang Johansen
Afdelingslæge

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?