Et liv med diabetes – og mindre stress

22-08-2022

Esben Cronbach har haft type 1-diabetes i 11 år.

Har man først fået type 1-diabetes, slipper man aldrig af med det igen. I perioder kan alene den tanke fylde så meget for personen med diabetes, at den virker stressende. Esben Cronbach og Johannes Kirketerp Madsen på henholdsvis 22 og 24 har begge type 1-diabetes. De fik værktøjer til at håndtere diabetes-stress hos Steno Diabetes Center Aarhus.

Esben Cronbach gik i 6. klasse, da hans far trådte ind ad døren til klasseværelset og udbrød: "Læg den tunsandwich!"

Esben havde glædet sig til sandwichen hele dagen, men med en kraftig mistanke om diabetes skulle hans blodsukker måles, og så duede det ikke lige at hælde en masse kulhydrater indenbords.

Mistanken var begrundet, og siden har Esben Cronbach levet med type 1-diabetes og de bekymringer, der uvægerligt følger med.

Han læser journalistik i Aarhus – "et studie, der i sig selv kan være stressende", som han siger – og har et aktivt fritidsliv.

- Når jeg kommer hjem efter en lang dag og er helt smadret, kan jeg være nødt til at gå længere, end jeg har energi til, hvis der for eksempel skal ny insulin på pumpen. Bægeret er så at sige fyldt, og så kommer diabetes oven i, fortæller Esben Cronbach om den insulinkrævende følgesvend.

- Der er perioder, hvor det kan virke uoverskueligt, når blodsukkeret stiger og falder hele tiden. Enten er jeg ved at redde blodsukkeret, fordi det ved at blive for højt, eller også er jeg ved at redde det, fordi det falder for hurtigt.

NO stress, tak

Steno Diabetes Center Aarhus har lavet et gruppeforløb for unge med symptomer på diabetes-stress. Over fire kursusdage får de viden om diabetes-stress og værktøjer til at håndtere den.

- Bare det at kende til begrebet diabetes-stress har været en hjælp. Man får at vide, at det er ok at blive stresset af diabetes i sig selv, uden at der nødvendigvis er andet, der stresser, siger Esben Cronbach.

Han har sat pris på at møde andre unge med diabetes i det, han kalder et frirum.

- Vi har kunnet snakke om alt muligt, hvor det at have diabetes bare er en usagt forudsætning. Man behøver ikke forklare, hvorfor man for eksempel lige tjekker sit blodsukker.

Også Johannes Kirketerp Madsen fik meget ud af at møde andre unge med diabetes på SteNO-Stress-forløbet. Han er 24 år gammel og har haft type 1-diabetes siden 2016.

- Diabetes fylder meget i hverdagen, og samtidig er det også noget, jeg kun har med mig selv. Uanset hvor meget kæreste eller familie gerne vil hjælpe, så forstår de det ikke helt. Det var rart at møde andre i samme situation og møde den forståelse, siger Johannes Kirketerp Madsen.

Mere menneske og færre tal

- Jeg havde aldrig tænkt på, at jeg skulle være decideret 'stresset'. Det lyder som sådan et lidt voldsomt ord, siger Johannes Kirketerp Madsen, der fik konstateret diabetes som 18-årig, og dengang mødte den kroniske sygdom med ukuelig vilje:

- Jeg havde god energi til at engagere mig i det, for jeg havde haft om kulhydrater og makronæringsstoffer i gymnasiet og gik for eksempel meget op i at veje al mad.

Men senere har der ikke altid været samme overskud, fortæller han:

- Jeg har i perioder måske aktivt negligeret min diabetes og for eksempel slået alarmen fra, så sensoren ikke gav lyd ved højt blodsukker, og måske sjusset lidt med insulinen. Og så er der bare de perioder, hvor blodsukkeret er svært at styre, uanset hvad pokker man gør, og humøret bliver dårligere.

På SteNO-Stress-forløbet var han glad for, at tal og blodsukkerniveauer i sig selv kun havde en beskeden birolle.

- Der var lavpraktiske elementer som kulhydrattælling, men tallene var ikke så vigtige. Det handlede mest om menneskene og livet med diabetes. Vi fik fede tips til at leve med diabetes på en nemmere måde og fik afmystificeret mange diabetesskrøner, siger Johannes Kirketerp Madsen.

Til efteråret begynder et nyt forløb med SteNO-Stress.

Johannes Kirketerp Madsen har egen sejlbåd og er tit ude på havet. Her sammen med hunden Jack.