18-05-2022

Over 300 medarbejdere fra de midtjyske kommuner har inden for de seneste 6 måneder modtaget online undervisning i diabetes og relaterede emner. Nu er der nye datoer og emner til efterårets Steno Diabetes Spots.

Hvad er de nyeste kostanbefalinger til borgere med diabetes? Hvordan støtter man bedst en borger med diabetes i at opnå livsstilsændringer? Hvilke typer medicin skal en borger med type 2-diabetes have?

Den nyeste viden om diabetes skal ud og virke hos de fagpersoner, som arbejder med, behandler og plejer personer med diabetes. Men det kan være svært at finde tid til kompetenceudvikling i en travl hverdag.

Derfor har vi oplevet stor efterspørgsel på vores Steno Diabetes Spots - korte virtuelle oplæg om diabetes skræddersyet til blandt andet ansatte i kommuner.

Siden lanceringen i efteråret 2021 har cirka 350 medarbejdere fra det kommunale pleje- og rehabiliteringsområde i Region Midtjylland således modtaget online undervisning i selvvalgte emner af specialister fra Steno Diabetes Center Aarhus.

Nye datoer klar til at blive booket

Nu er det nye datoer for efterårets Steno Diabetes Spots, hvor man blandt andet kan booke oplæg om:

  • Basismodul om diabetes
  • Akut og kronisk sygdom hos borgeren med diabetes
  • Psykosociale aspekter ved diabetes
  • Diabetes og ernæring
  • Motivation for livsstilsændring og egenomsorg
  • Sårbehandlingsprodukter til diabetiske fodsår
  • Telemedicinsk sårvurdering
  • Medicinsk behandling af type 2-diabetes

Læs, hvad tidligere deltagere siger om tilbuddet og book dit næste Steno Diabetes Spot på diabetesspots.rm.dk.

 

Kontakt

Kristina Falkenberg Milvertz
Uddannelsessekretær

krmilv@rm.dk
+ 45 2940 7617

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?