Lokalsamfund i Bevægelse har til formål at fremme og fastholde sunde bevægelsesvaner blandt børn.
Lokalsamfund i Bevægelse har til formål at fremme og fastholde sunde bevægelsesvaner blandt børn.
Børn bevæger sig mindre og mindre, og der findes ingen enkeltstående løsninger på at vende denne udvikling. Der er behov for at være nysgerrig og tænke nyt. Det prøver vi i 'Lokalsamfund i Bevægelse', der er inspireret af blandt andet australske initiativer, som arbejder systemorienteret og opbygger kapacitet og engagement ved at involvere lokalsamfundet i både kortlægning af udfordringer og udvikle lokale løsninger.
Lokalsamfund i Bevægelse har til formål at fremme (og fastholde) sunde bevægelsesvaner blandt børn (6-12 år) ved gennem en systemorienteret proces at skabe lokalsamfundsudvikling gennem lokal involvering og engagement.
- Børn i alderen 6-12 år.
- I alt ti lokalsamfund fra fem kommuner. Det er Vordingborg, Halsnæs, Odsherred, Syddjurs og Randers Kommune.
- Afholdelse af aktivitetsdage for cirka 2000 børn i ti lokalsamfund på tværs af fem kommuner (dataindsamling på individniveau).
- Uddannelse af kommunale medarbejdere i facilitering af Group Model Building, som er en metode til at opbygge engagement og ejerskab.
- En række Group Model Building workshops for aktører i lokalsamfundene samt andre med interesse og mulighed for at skabe konkrete ændringer både på helt lokalt og på et mere strukturelt niveau.
- Understøttelse af initiativgrupper der arbejder med konkrete løsninger til at fremme børns bevægelse.
Initiativet er et stort samarbejde med deltagelse af fem kommuner (Vordingborg, Halsnæs, Odsherred, Syddjurs og Randers) samt fem forskningsinstitutioner (De tre Steno Diabetes Centre i Aarhus, Sjælland og København, og Aarhus Universitet og Deakin University).
Lokalsamfund i Bevægelse er et initiativ opstartet i 2023. Initiativet er opsat i et forskningsdesign hvor fem lokalsamfund får workshop processen i 2024 og de resterende fem venter til år 2027.
Der bliver samlet data ind på både individ og systemniveau ved baseline og igen i år 2026, men i princippet stopper initiativet aldrig.