20-10-2021

Kærlighed, rejser og motion. Er du ung med type 1-diabetes i Region Midtjylland, kan du i løbet af dette efterår og vinter få ny viden og møde andre unge med diabetes til tre temaeftermiddage hos Steno Diabetes Center Aarhus.

Til temaeftermiddagene vil der være oplæg fra både unge med diabetes og sundhedspersonale, som deler gode råd, tips og erfaringer om kærlighed, rejser og motion. Emner, der kan kræve lidt ekstra opmærksomhed, når man har diabetes.

Det er gratis at deltage, og der vil være sandwich, snacks og sodavand.


Tænder på dig – om diabetes og kærlighed

Nævner du på Tinder, at du har diabetes? Hvilke tanker opstår der, når tøjet skal af og teknikken er på? Er du også bekymret for, hvordan din diabetes påvirker kærligheden?

Mød Astrid på 24 år, som fortæller om sine erfaringer med at date og finde kærligheden med type 1-diabetes. Hvis du har lyst, kan du dele dine egne tanker og erfaringer - både i plenum og i mindre grupper. Eller du kan blot lytte med.

  • Målgruppe: Unge/voksne (17-30 år) med type 1-diabetes, Region Midtjylland
  • Dato: 17. november 2021 kl. 16.00-19.00
  • Læs mere og tilmeld dig her.

At rejse er at leve – om at rejse med type 1-diabetes

Drømmer du om et år i udlandet? Eller har du planer om backpacking i dit sabbatår?

Så kom med til denne temaeftermiddag og bliv klogere på, hvordan du fx forbereder dig til en rejse over flere tidszoner, og hvordan du bedst opbevarer din insulin på rejser. Du møder Jesper med type 1-diabetes, som blandt andet har vandret 550 km fra München over Alperne til Venedig. Han deler ud af sine erfaringer med at rejse med type 1-diabetes og insulin i rygsækken.

  • Målgruppe: Unge/voksne (16-23 år) med type 1-diabetes, Region Midtjylland
  • Dato: 22. november 2021 kl. 16.00-18.30
  • Læs mere og tilmeld dig her.

Idræt og type 1-diabetes - få styr på blodsukkeret

Dyrker du idræt, kan du lide at bevæge dig eller vil du gerne i gang? Og vil du gerne have styr på dit blodsukker, når du er aktiv?

Til denne temaeftermiddag får du viden om, hvordan du får idræt, kost, blodsukker og insulin til at spille bedre sammen, så du får et stabilt blodsukker før, under og efter din træning. I mindre grupper deler vi erfaringer gode råd.

  • Målgruppe: Unge (14–18 år) med type 1-diabetes, Region Midtjylland
  • Dato: 27. januar 2022 kl. 16.00-18.00
  • Læs mere og tilmeld dig her.

Se flere kurser til børn og unge

Se kurser til voksne

Kontakt

Louise Brøndum Kristensen
Uddannelseskoordinator

lobrkr@rm.dk
+ 45 2037 3729

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?