Invitation til temaaften: Livet med PCOS
11-10-2021
Har du polycystisk ovariesyndrom - også kaldet PCOS? Og savner du mere viden om sygdommen? Så er temaaftenen "Livet med PCOS" den 18. november 2021 måske noget for dig.
På denne temaaften sætter vi fokus på PCOS og nogle af de fysiske følger, der kan være forbundet med sygdommen, eksempelvis blødningsforstyrrelser, barnløshed og uønsket hårvækst. Du får viden om behandlingsmuligheder, følgesygdomme og forebyggelse.
Du vil høre oplæg fra en diabeteslæge, en gynækolog, en hudlæge og en diætist. Vi kommer blandt andet til at tale om blødningsforstyrrelser, hårvækst, kost og vægt.
Du kan stille spørgsmål undervejs, og i forlængelse af aftenen kan du snakke mere med oplægsholderne og de øvrige deltagere.
Det er gratis at deltage. Vi byder på en sandwich undervejs.
- Målgruppe: Kvinder med PCOS i Region Midtjylland. Du er velkommen til at tage en pårørende med.
- Dato: 18. november kl. 16:30-19:00,
- Sted: Steno Diabetes Center Aarhus, Hedeager 3, 2. sal, 8200 Aarhus N.
- Tilmelding: Læs mere og tilmeld dig her.
Kontakt
Kontakt
Louise Brøndum Kristensen
Uddannelseskoordinator
lobrkr@rm.dk
+ 45 2037 3729
Tilmeld dig nyhedsmail her
Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.
Målgruppe
Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.
Arbejder du i almen praksis i Region Midtjylland, kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev 'DiabetesNyt' her
Abonnér på vores nyheder
Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.
Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.
Smart, ikke?