Digital omstilling i diabetesbehandlingen: Hvad virker for hvem og hvornår?

120 medarbejdere fra diabetesklinikkerne i Region Midtjylland mødtes den 26. november for at blive klogere på digitale muligheder i diabetesbehandlingen.

Gå direkte til:

03-12-2025

I et sundhedsvæsen, hvor der kommer flere patienter, og hvor det er svært at rekruttere sundhedspersonale, skal der nye idéer til for at dække behovet for behandling. Her er digital transformation én af mulighederne.

Digitale løsninger kan frigive ressourcer hos behandlerne og bringe behandlingstilbud ud til den del af patienter, som ser en fordel i at benytte et digitalt tilbud.

Men hvornår giver digitale tilbud mening for patienter og behandlere? Er der faldgruber? Og kan vi lære af hinanden indbyrdes i sundhedsvæsenet?

De spørgsmål blev rejst, da den digitale transformation var på programmet den 26. november på Regional Udviklingsdag 2025, der i år fandt sted i Horsens. Overskriften var Den digitale transformation af diabetesbehandlingen: Inspiration, vidensdeling og erfaringsudveksling.

Tre oplægsholdere med hver deres perspektiv tog fat på fordele og ulemper ved digitaliseringen i sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet er under pres

Med en baggrund som professor og sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet ser Mickael Bech både på organiseringen og de økonomiske konsekvenser af en digitalisering. Set fra hans perspektiv er det ikke alle digitale og teknologiske muligheder, som automatisk frigiver ressourcer.

Han stillede udfordringerne i det danske sundhedsvæsen på spidsen ved at skitsere tre tendenser:

”Vi bliver ældre, og derfor vil flere af os få brug for sundhedssystemet. Samtidig er der mangel på centrale faggrupper, og der bliver stillet stadig højere krav til sundhedsvæsnet,” fortalte Mickael Bech.

De fremtidige scenarier kan gøre det svært at opretholde de tilbud, som sundhedsvæsnet har nu. Derfor er det oplagt at tænke flere digitale muligheder ind i arbejdsgange og i patientrettede behandlingstilbud.

Men digitale løsninger frigiver ikke altid flere ressourcer, advarer han.

”Teknologien er ikke en genvej, som kan tages i brug uden overvejelser, for det kræver også kompetencer at håndtere ny teknologi og digitale behandlingstilbud,” understregede Mickael Bech.

Patienter omfavner fleksibiliteten

Marie Paldam Folker åbnede et vindue til psykiatriens verden, hvor hun fra et behandlerperspektiv kunne se mulighederne i at digitalisere dele af behandlingen.

Hun kommer fra Region Syddanmark, hvor hun er afdelingschef i Center for Digital Psykiatri, og i 13 år har hun arbejdet for at give psykiatriske patienter adgang til digitale tilbud. I dag har centret digitale behandlingstilbud til voksne med angst og let til moderat depression samt til unge i mistrivsel. Sidste år fik 8.000 personer hjælp gennem de digitale tilbud.

”Vores patienttilfredshed er på 93 procent, og frafaldsraten er den samme som ved fysiske tilbud. Men at 8.000 patienter tager imod tilbuddet, er stadig meget lidt i forhold til det behov, der er,” understregede Marie Paldam Folker.

Hun fremhævede, at udviklingen af løsningen kræver mange fagligheder, omhyggelig udvikling af manualer og tid til at oplære behandlere til at varetage behandlingen online.

”Digitale løsninger i psykiatrien kan understøtte forebyggelse og behandling. Det er ikke et ’quick fix’, og de kan ikke erstatte menneskelig kontakt, men digitale behandlingstilbud kan gøre hjælpen mere tilgængelig, reducere ventetid og skabe kontinuitet,” sagde Marie Paldam Folker.

Digitalisering letter hverdagen

For en patient med diabetes er alt, hvad der kan lette hverdagen, kærkomment. Sådan ser Tobias Bøggild-Damkvist på sit liv med diabetes.

Han er patientambassadør og direktør for Type 1-Tænketank for Diabetes, og hans budskab er, at digitaliseringen kan gøre behandlingen mere fleksibel, overskuelig og sikker for den enkelte patient.

”Jeg har tilbragt rigtig meget tid i sundhedssystemet, og af alle mine kontakter, vil jeg anslå, at halvdelen kunne være erstattet af video- eller telefonsamtaler,” sagde han.

Set fra patientens perspektiv er der et opmærksomhedspunkt med brugen af data. Jo flere oplysninger en patient afgiver, jo vigtigere er det, at oplysningerne bliver brugt med omtanke og ikke til at stigmatisere en patient.

”Fokus skal stadig være på behandling og mestring. Jeg deler gerne mine data med behandlere, men jeg vil også gerne ses som en partner og ikke som en passiv modtager,” understregede Tobias Bøggild-Damkvist.

Udviklingen i regionen fortsætter

Dagen igennem var der mange snakke på kryds og tværs mellem kollegerne fra de forskellige klinikker og ambulatorier. Det store spørgsmål var hvornår og hvordan, man kunne udnytte de digitale muligheder.

Efter oplæggene kunne deltagerne få inspiration fra nogle af de konkrete digitale projekter. Man kunne blive klogere på for eksempel Steno Trivsel, videokonsultationer, digital hjemmeopfølgning, Indblik og mange andre projekter.

Efter udviklingsdagen er det nu ude på ambulatorierne og klinikkerne samt i netværk, at snakken om den digitale transformation skal foregå. Det er her, man i praksis kan prøve at finde frem til, hvornår en digital omstilling kan give værdi for både patient og sundhedspersonale.