Ny behandlingstilgang gav Poul friheden tilbage – og frigør tid til dem, der har mest brug for det

10-12-2025

Efter mere end 30 år med type 1-diabetes får Poul nu en langt mere fleksibel adgang til behandling efter behov og kun sjældent planlagt fremmøde. En ny tilgang til behandling af type 1-diabetes i Region Midtjylland skal gøre det nemmere at leve med en kronisk sygdom - og give sundhedsvæsenet luft til de komplekse forløb. Siden 1. oktober 2025 har den nye behandlingstilgang været standard hos Steno Diabetes Center Aarhus og Hospitalsenhed Midt.

Poul Hastrup-Nielsens golfvenner er formentlig blevet en anelse bekymrede, når deres ellers så energiske kammerat pludselig går ned med flaget midt på banen:

– Efter 8-9 huller har jeg oplevet at blive helt flad, fordi mit blodsukker er styrtdykket. Så har jeg prøvet at rette op på det ved at spise og spise, og så bliver det værre, fordi blodsukkeret kører op og ned, forklarer den 61–årige Senior Construction Manager ved Grundfos.

Poul Hastrup-Nielsen har levet med type 1-diabetes i over 30 år og betragter normalt sig selv som ”velreguleret” – altså at han har godt styr på sit blodsukker. Men selv en erfaren person med diabetes kan altså komme ud på dybt vand, hvor der er brug for hjælp.

 – I de situationer – som på golfbanen – har det været afgørende at kunne få fat i eksperterne på hospitalet via telefonen, hvor de kan hjælpe med det samme. Og bagefter finder vi tid til en snak online via computeren, og når vi så har løst udfordringerne, lukker vi ned igen. Lægen sender måske en opfølgende mail og hører, om alt er ok. Men ellers kan jeg bare fortsætte min hverdag. Det har været fantastisk, forklarer Poul.

Poul Hastrup-Nielsen er tilknyttet diabetesspecialisterne ved Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital, hvor han modtager en forsmag på den nye behandlingstilgang; behovsstyret behandling.

En tilgang, der i et samarbejde med Hospitalsenhed Midt siden 1. oktober 2025 nu er standard for diabetespatienter tilknyttet diabetesambulatorierne i Aarhus, Silkeborg og Viborg.

Væk fra samlebåndet

Kort fortalt handler behovsstyret behandling om at ændre behandlingen for patienter med kroniske sygdomme. Fra faste, rutineprægede kontroller til sjældnere planlagt fremmøde for de stabile patienter. Og - som i Pouls tilfælde på golfbanen - adgang til fleksibel kontakt, når livet kræver det.

Det lyder måske simpelt, men Poul, der har levet med diabetes i tre årtier, kan bevidne, at det ikke altid har været så enkelt.

– I starten, da jeg havde fået konstateret diabetes, gik til jeg kontroller hver 3. måned. Og der mødte jeg jo nærmest en ny læge hver gang. Og lægen kunne godt finde på at spørge ‘hvorfor gør du det?’, selvom det var noget, jeg fik besked på sidste gang fra en af hans kolleger. Man følte, at man kørte rundt i systemet, fortæller Poul Hastrup-Nielsen om tidligere forløb. Derfor begyndte han at gå ved egen læge, for som han siger ”så vidste jeg, det var den samme hver gang.”

Frustrationen over den skemalagte men overfladiske behandling, kan cheflæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, Liselotte Fisker, sagtens genkende.

– Lægefagligt havde den gamle model lidt karakter af samlebånd. 15 minutters kontrolbesøg, hvor man reelt påvirkede en meget lille del af patientens hverdag, der jo lever med sygdommen 24/7, siger hun.

Hun påpeger, at de skemalagte kontroller også havde den store udfordring, at velfungerende patienter som Poul blev set lige så hyppigt som diabetespatienter med større udfordringer.

En lykkelig mand

Hvor det gamle behandlingssystem tilbød patienterne ”one size fits all”–behandling, skal Poul og andre patienter vænne sig til, at tilbuddet nu er skræddersyet.

– Velbehandlede patienter får mere frihed, mens de patienter, der har øget behov, får kortere intervaller og målrettede, tidsafgrænsede fokusforløb, forklarer Liselotte Fisker.

Med behovsstyret behandling vurderes forløbet efter ensartede kriterier. Stabile patienter, der er i mål med deres behandling og ikke mindst trygge ved selv at holde styr på sygdommen, ses som udgangspunkt én gang årligt eller sjældnere. Patienterne kan tage kontakt eller blive kontaktet af lægen efter behov – udløst af for eksempel data eller ændrede livsvilkår.

Poul Hastrup-Nielsen, der i det nye system bliver regnet som en af de stabile patienter, skal altså regne med at se meget mindre til Liselotte Fisker og de andre diabeteseksperter på Aarhus Universitetshospital. Og det begræder han ikke:

– Da jeg senest var til kontrol, sagde min læge, at hun først ville se mig igen om 2 år. Jamen hold da op! Det er da fremskridt, fordi nu bliver jeg en lykkelig mand. Jeg bakker helt op om, at de kan bruge kræfterne på dem, der har behov, siger han.

Poul Hastrup–Nielsen har levet med type 1-diabetes i over 30 år og betragter normalt sig selv som velreguleret: "Da jeg senest var til kontrol, sagde min læge, at hun først ville se mig igen om 2 år. Jamen hold da op! Det er da fremskridt, fordi nu bliver jeg en lykkelig mand. Jeg bakker helt op om, at de kan bruge kræfterne på dem, der har behov," siger Poul om den nye tilgang til behandling af type 1-diabetes.

Digitalt system følger med på sidelinjen

Liselotte Fisker ser stort potentiale i den behovsstyrede behandling. Hun understreger, at der er en række vigtige forudsætninger for, at den nye behandlingsform kan lykkes.

– Vi bruger digital beslutningsstøtte til at sikre behandlingskvaliteten på afstand og til at hjælpe hurtigt, når behov opstår – med patientens samtykke, siger hun.

Konkret har Steno Diabetes Center Aarhus udviklet det digitale værktøj INDBLIK, der giver behandlerne opdateret overblik og beslutningsstøtte omkring den enkelte patient. Systemet kan blandt andet, hvis patienten tillader det, vise data fra de sensorer, der hjælper personer med diabetes i hverdagen med at sikre bedst muligt blodsukkerniveau.

Samtidig med at digitale systemer og patientteknologi giver mulighed for at følge patienten fra sidelinjen, skal systemet også være klar til at træde hurtigt og fokuseret til, når patienten har brug for det. De såkaldte fokusforløb er tidsafgrænsede behandlingsindsatser, der skal hjælpe patienten igennem konkrete udfordringer. Det kan eksempelvis være diabetesstress.

– Det væsentlige her er, at alle fokusforløb har en solnedgangsklausul – altså en udløbsdato, så vi sikrer, at vi ikke fastholder patienter i forløb, hvor der ikke sker en positiv udvikling, siger hun.

Plads til de udfordrede

Omlægningen til behovsstyret behandling sker i samarbejde med Hospitalsenhed Midt. Her er Birgitte Dyreborg oversygeplejerske for Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme ved Regionshospitalet Silkeborg, Viborg og Skive.

– Vi har et godt udgangspunkt, hvor både patient– og medarbejdertilfredshed er høj. Så skiftet handler ikke om en “brændende platform” men om skarpere prioritering. Vi har haft en virkelighed på klinikkerne, hvor vi havde rutinebesøg med patienter, som er velregulerede. Det har givet en tryghed, men med teknologien får personer med diabetes bedre støtte til at leve en hverdag mere frigjort fra os. Det giver en ny form for tryghed som skaber plads til at give lidt slip, siger hun.

– Vi kommer til at benytte data mere fremover, tilføjer hun og siger, at hun ikke er så bekymret for, om det kan blive vanskeligt at friholde ”buffertid” til patienter med akut behov:

– Det kræver naturligvis ledelsesmæssig opbakning og det har jeg. Med vores nye tilgang vil vi skabe plads til både det nødvendige og det akutte - og samtidig vil vi stadig bruge vores tid effektivt, siger hun.

Birgitte Dyreborg tilføjer, at et særligt fokus i den nye tilgang vil være på sårbare patienter, der ikke nødvendigvis rækker ud til klinikken, hvis problemer begynder at melde sig.

– Der er nogle grupper, som vi stadigvæk vil komme til at følge tæt, og som vi ser ofte. Og det er jo netop meningen med den behovsstyrede behandling – at vi får frigjort tid til at hjælpe dem, der kæmper med at leve med diabetes. Vi håber, at vi på den her måde får lavet et tilpas fintmasket net, hvor ingen falder igennem, siger hun og tilføjer, at der vil blive holdt øje med, om antallet af udeblivelser falder med den nye tilgang.

Lavt blodsukker på farten

For Poul Hastrup-Nielsen handler det til syvende og sidst om frihed til at leve et liv, hvor sygdommen er i baggrunden. Hans arbejde hos Grundfos giver ham mange dage på landevejen mellem Danmark og Polen og her er det uvurderligt at have en livline til klinikken på Aarhus Universitetshospital:

– Jeg kigger meget på mit blodsukkerniveau, når jeg kører i bil. Falder det for meget kan jeg blive en fare i trafikken. Her er det skønt, at jeg bare kan tage fat i klinikken og få en hurtig snak og eventuelt en opfølgende online aftale. Jeg kan også uploade blodsukkerdata fra min sensor, så de kan følge med. Det er helt ok for mig, siger han.

Selv en erfaren person med diabetes kan komme ud på dybt vand, hvor der er brug for hjælp. "I de situationer – som på golfbanen – har det været afgørende at kunne få fat i eksperterne på hospitalet via telefonen, hvor de kan hjælpe med det samme. Og bagefter finder vi tid til en snak online via computeren. Men ellers kan jeg bare fortsætte min hverdag. Det har været fantastisk," forklarer Poul Hastrup-Nielsen.

Liselotte Fisker

Cheflæge, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Tlf.: 50566036

Mail: lisefisk@rm.dk

Birgitte Dyreborg

Oversygeplejerske, Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme ved Regionshospitalet Silkeborg, Viborg og Skive.

Mail: birgdyre@rm.dk

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Tilmeld dig nyhedsmailen her