10-03-2026
Steno Diabetes Center Aarhus inviterer forældre til børn og unge med type 1-diabetes til et kursusforløb, der har fokus på mental trivsel. Forløbet begynder den 8. april 2026 og foregår primært online.
Baggrunden for kurset er, at mange forældre til børn med type 1-diabetes får ekstra bekymringer og opgaver i hverdagen. Samtidig kan deres egen trivsel og mentale sundhed let blive sat i baggrunden, når fokus er på barnet.
Derfor tilbyder Steno Diabetes Center Aarhus og Steno Diabetes Center Nordjylland et forløb, hvor forældre til børn og unge i alderen 0-17 år med type 1-diabetes kan mødes og arbejde med deres egen trivsel. Deltagerne skal være bosat i enten Region Midtjylland eller Region Nordjylland.
Om forløbet
Forløbet er blevet til i samarbejde med Fonden Mental Sundhed. Det bliver ledet af en psykolog og vil give mulighed for både faglig viden om diabetes, refleksion og erfaringsudveksling med andre forældre i samme situation.
Der bliver oprettet to hold, hvor det ene er i Aarhus og det andet i Aalborg. Der er plads til 12 forældre på hvert hold. I Aarhus begynder kurset den 8. april 2026.
Forløbet indeholder blandt andet:
- Et fysisk startmøde i enten Aalborg eller Aarhus
- Fire online sessioner med en forældregruppe
- To individuelle samtaler med en psykolog
- Adgang til en online kursusportal i hele 2026
Forløbet i Aarhus har følgende datoer
- Kick-off: Onsdag den 8. april kl. 12.00-17.00
- Online 1: Tirsdag den 14. april kl. 14.00-15.30
- Online 2: Tirsdag den 5. maj kl. 14.00-15.30
- Online 3: Tirsdag den 26. maj kl. 14.00-15.30
- Afrunding online: Tirsdag den 16. juni kl. 14.00-15.30
Tilmelding
Læs mere om forældreforløbet på Fonden Mental Sundheds hjemmeside her:
Forældreforløb for forældre til børn med type 1-diabetes
Du tilmelder dig ved at sende en mail til Fonden Mental Sundhed med dit navn og telefonnummer. Herefter vil du blive kontaktet med mere information.
Skriv til:
info@fondenmentalsundhed.dk
Tilmeld dig vores nyhedsmail
Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.
Abonnér på vores nyheder
Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside. Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.