Se referater fra møderne i Type 1-panelet

Find referaterne fra møderne i brugerpanelet om type 1-diabetes.

Gå direkte til:

Møde: 17. november 2025 kl. 16.00–19.00

Sted:

Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, Indgang A, 8200 Aarhus N

Deltagere:

Medlemmer af brugerpanel for type 1-diabetes,
Katrine Holm Nielsen (tovholder og mødeleder);
Troels Krarup Hansen (direktør SDCA);
Katrine Holm Lindgaard (innovationschef, SDCA)
samt følgende medarbejdere fra SDCA:
Kasper Munch Lauridsen (innovationskonsulent),
Donika Tufa (innovationskonsulent),
Anders Bjerggaard Nielsen (AC-Fuldmægtig),
Nina Rense Wægter (AC-fuldmægtig),
Marie Friis Kristiansen (udviklingskonsulent),
Cathinca Riis-Holm (studentermedhjælper)

Velkomst og formål med dagen

v. Katrine Holm Nielsen

Katrine bød velkommen til både nye og tidligere panelmedlemmer og gennemgik dagens formål og program:

Indblik i Stenos visioner for Steno i fremtiden
Tema ’Fremtidens digitale og personlige diabetesbehandling’

Der blev desuden orienteret om panelernes opgaver siden sidst:

Interviews om mad og diabetes
Feedback på appen MineAftaler
Breve om behovsstyret behandling og INDBLIK
Input til Diabetesforskerne podcasten

1) Steno i fremtiden

v. Troels Krarup Hansen, centerdirektør

Troels præsenterede baggrunden for, at de fem Steno Centre i Danmark sammen med Novo Nordisk Fonden er ved at udforme en ny national vision i forbindelse med ansøgningen om en ny bevilling.

Visionen hedder “Less Diabetes – More Life” og skal være en samlet retning for fremtidens behandling, forebyggelse og forskning. Troels pegede på fire centrale spor:

Mere personlig og behovsbaseret behandling
Forebyggelse af ulighed i sundhed
Bedre brug af teknologi og data i hverdagen
Fokus på livskvalitet og fleksible løsninger

Troels understregede, at visionens mål kun kan opnås i samarbejde med mennesker med diabetes, hvorfor brugerpanelerne er helt centrale i udviklingsarbejdet.

2) Gruppearbejde om fremtidens personlige diabetesbehandling

v. Katrine Holm Nielsen, ansvarlig for brugerpanelerne

a) Præsentation af hjemmearbejde

Som indledning til gruppearbejdet præsenterede deltagerne sig selv og deres hjemmeopgave:
”Min personlige digitale hjælper”.

Deltagerne delte, hvorfor deres digitale hjælper var personlig for dem, og hvilke behov den kunne støtte i hverdagen.

b) Design fremtidens personlige behandling

I anden del af gruppearbejdet skulle hver gruppe designe fremtidens personlige behandling ud fra ét af nedenstående krav til designet:

Den digitale hjælper kender dine følelser og reagerer på dem
Alt foregår digitalt – ingen behandlere er involveret
Den digitale hjælper lærer hele tiden af dine fejl og begynder at udfordre dig
Den digitale hjælper kan forudsige dine behov, før du selv mærker dem

Grupperne udfyldte derefter en skabelon med:

Idéens navn
Sådan fungerer den
Sådan føles den
Det bedste ved idéen
Det, der skræmmer os

Centrale pointer fra gruppearbejdet:

Teknologi, der kan understøtte hverdagen bedre end dagens pumpe- og sensorløsninger.
Forudsigelser baseret på flere datakilder (søvn, temperatur, aktivitet, emotionelle signaler).
Real-time støtte: ”Hvad skal jeg gøre lige nu?”
At kunne lære af egne og andres mønstre – hvis data opbevares sikkert.
At kunne ”fange problemer før de opstår”.
At få reel aflastning fra mentale og tekniske opgaver i hverdagen.
At teknologi kan tilbyde tryghed for ny-diagnosticerede og borgere med komplekse sygdomsforløb.

Hvad der skræmte:

Risiko for tab af menneskelig kontakt: ”Hvem griber mig, når jeg har brug for
det?”
Frygt for, at teknologien kan tage fejl – og at patienten mister kontrollen.
Bekymring for ulighed, hvis ikke alle kan eller vil bruge teknologien.
At blive afhængig af algoritmer eller nudging, man ikke kan gennemskue.
Datadeling og kommerciel udnyttelse.

C) Realitetstjek – afstemning

I sidste del af arbejdet med temaet skulle der stemmes om hvilke løsninger, der var mest inspirerende og hvilke, der var mest udfordrende.

De mest inspirerende løsninger:

Gav konkrete, praktiske lettelser i hverdagen: f.eks. billedgenkendelse til dosering, trendforudsigelse, integration af flere datakilder.
Der gav mulighed for at skrue op og ned for funktioner.

De mest udfordrende løsninger:

Var dem uden menneskelig kontakt.
Der kendte følelser og reagerede på dem.
Der udfordrede brugeren uden klare sikkerhedsgarantier.
Hvor data ikke tydeligt var ejet af patienten.

3) Opsamling: Hvad skal Steno i fremtiden?

V. Troels Krarup Hansen, direktør for Steno Diabetes Center Aarhus

Troels samlede trådene fra gruppearbejdet med afsæt i tre spørgsmål:

Hvordan og hvor vil I gerne møde jeres behandlere?
– Ønske om fleksibilitet: fysisk møde ved behov, digital kontakt i hverdagen.
– En lav tærskel for at få støtte, men ikke uden relationen til fagpersoner.
Hvad skal vi hjælpe jer med?
– At navigere i kompleksiteten: insulin, mad, data, stress.
– At oversætte data til meningsfulde handlinger.
– At sikre kvalificeret hjælp, når teknologien ikke rækker.
Skal vi noget andet i fremtiden end i dag?
– Mere tilpassede forløb, ikke én standardmodel
– Bedre integration af digitale løsninger uden at erstatte mennesker.
– Arbejde for, at ingen ”bliver tabt”, når teknologien fylder mere.

4) Afrunding og næste møde