Nikolaj Rittig får pris for forskning i sammenspillet mellem tarm, hjerne og appetit

14-09-2023

Nikolaj Rittig er 38 år, klinisk forsker, ph.d. og læge. Som forsker er han tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet.

Nikolaj Rittig, forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitetshospital, har netop modtaget Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris for sit arbejde med at afdække tarmens sammenspil med hjernen og rolle for appetitregulering – og hvordan det kan bruges i behandling og forebyggelse af diabetes.

Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris uddeles til to unge forskere under 40 år, der har præsteret en helt særlig indsats, og i år gik den ene pris på 100.000 kr. til Nikolaj Rittig.

Nikolaj Rittigs forskning centrerer sig omkring tarmens betydning i forhold til regulering af blodsukker og appetit. Han undersøger, hvordan forskellige næringsstoffer og kosttilskud påvirker tarmen – særligt de signaler, der sendes til hjernen og som påvirker vores appetit  – og hans forskning er central for forståelsen, forebyggelsen og behandlingen af en række sygdomme, herunder type 2-diabetes og overvægt.

Knap 10 millioner til forskning

Nikolaj Rittig er ved at uddanne sig til speciallæge i endokrinologi på afdeling for Hormon og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital og har fået gunstige muligheder for at styrke sin forskning. Tidligere på året modtog Nikolaj Rittig som Emerging Investigator nemlig en bevilling på 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. 

- Jeg er meget nysgerrig af natur, og holder meget af kombinere mit kliniske arbejde med  forskning. Udover den anerkendelse, der ligger i at have fået denne pris og bevilling, så giver det mig en mulighed for at opbygge min egen forskningsgruppe, hvor vi kan fokusere på tarm-hjerne-appetit aksen, som jeg mener spiller en vigtig rolle for behandling og forebyggelse af diabetes og overvægt. Derudover kan jeg fortsætte mit arbejde som kombineret kliniker og forsker, og på den måde være med til at finde løsninger på patienternes problemstillinger.

Vil dykke ned i smør- og mælkesyre

To specifikke stoffer har fanget Nikolaj Rittigs opmærksomhed: mælkesyre (laktat) og smørsyre (butyrat).

Mælkesyre dannes ved hård fysisk aktivitet, men findes blandt andet også i høje koncentrationer i fermenterede fødevarer, og Nikolaj har vist, at mælkesyre kan stimulere udskillelsen af tarmhormoner, og bremse tømningen af mavesækken, hvilket fører til mindre sult.

Smørsyre er en interessant fedtsyre, der primært dannes af bakterier i tyktarmen. Det ser ud til, at tilskud med smørsyre kan øge energiforbruget, forbedre immunfunktionen og hæmme appetitten i mus. Nikolaj og hans nye forskningsgruppe vil undersøge, hvordan mælkesyre (inklusiv mælkesyreholdige molekyler) og smørsyre kan anvendes til at bedre blodsukker- og appetitreguleringen.

 

Læs mere:

• Bagger-Sørensen Fonden: Prisuddelinger til indsatser mod autisme, diabetes og sjælden øjensygdom