24-05-2023

Steno Diabetes Center Aarhus tilbyder et nyt læringsspil om type 2-diabetes til medarbejdere i hjemmeplejen i Region Midtjylland. Målet er at klæde medarbejderne bedre på til at opdage type 2-diabetes i tide og handle derefter.

Spil dig til viden om symptomer på type 2-diabetes. Det er tanken bag læringsspillet "Styr på type 2", som er målrettet medarbejdere i den kommunale hjemmepleje.

"Styr på type 2" er et brætspil, hvor man gennem 6 forskellige borgercases bliver klogere på risikofaktorer og symptomer på type 2-diabetes samt hvordan man skal reagere på dem.

Spillet skaber et rum for dialog og refleksion over egen dagligdag og situationer, hvor diabetes er eller kan være på spil.

Formålet med spillet er at klæde både sundhedsfagligt og ikke-sundhedsfagligt personale bedre på til at opdage type 2-diabetes i tide og handle derefter.

Sådan får du fat i spillet

  • Spillet er for både sundhedsfagligt og ikke-sundhedsfagligt personale i hjemmeplejen.
  • Spillet kan lånes i 3 måneder (låneperioden kan forlænges, hvis der er behov).
  • Læs mere og book et spil her.

"Styr på type 2" er udviklet af Steno Diabetes Center Sjælland og udbydes nu i Region Midtjylland af Steno Diabetes Center Aarhus.

Kontakt

Kontakt

Louise Brøndum Kristensen
Uddannelseskoordinator

lobrkr@rm.dk
+ 45 2037 3729

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vores nyhedsmail er for dig, der ønsker udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Nyhedsmailen er målrettet fagfolk og samarbejdspartnere, men alle med interesse for diabetesområdet i Region Midtjylland er velkomne til at følge med.

Tilmeld dig her.





Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside.

Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.

Smart, ikke?