Billede af kvinder fra uddannelsen i diabetespleje

Flere danskere lever med diabetes, og sygdommen bliver stadig mere kompleks. Samtidig bliver flere opgaver flyttet fra hospitalerne til kommuner og almen praksis. Det stiller store krav til sygeplejerskernes kompetencer på tværs af sektorer.

For at imødekomme dette behov er den specialiserede uddannelse i diabetessygepleje nu revideret, så den er mere fleksibel og mere målrettet behovene i kommunerne.

Mere fleksibilitet med selvstændige moduler

En evaluering viste, at uddannelsen var både fagligt stærk og relevant, men at pris og omfang gjorde det svært for mange at deltage.

Derfor er uddannelsen nu opdelt i fire selvstændige diplommoduler, der kan tages enkeltvis eller kombineres til en samlet specialisering:

  • Patientologi (10 ECTS)
  • Sundhedsfremme og forebyggelse (5 ECTS)
  • Praktisk vejledning og rådgivning (5 ECTS)
  • Koordinering af komplekse forløb (10 ECTS)

Samtidig er prisstrukturen justeret, så man betaler enkeltvis for de moduler, man vælger.

Uddannelsen giver praksisnær viden

Modulerne er bygget op om virkelighedsnære studieaktiviteter, hvor teori omsættes direkte til egen kliniske praksis. Det betyder, at både den enkelte sygeplejerske og hele afdelingen løfter kvaliteten.

Når man har gennemført modulerne, vil man som diabetessygeplejerske blandt andet kunne:

  • Varetage kompleks klinisk sygepleje hos personer med diabetes
  • Identificere og handle på individuelle behov
  • Vejlede og koordinere tværfaglige indsatser
  • Forankre og formidle ny viden i organisationen.

Handler om mere end diabetes

Bag uddannelsen står de danske Steno Diabetes Centre, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker, Københavns Professionshøjskole og VIA University College, og målet er klart: at gøre det lettere for sygeplejersker i primær- og sekundær sektor at styrke deres faglighed uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Indholdet er målrettet diabetessygepleje, men de nye kompetencer, som uddannelsen giver, bidrager også til at styrke indsatsen for andre kroniske sygdomme.

Dermed understøtter uddannelsen Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger om styrket kompetenceudvikling og bedre forankring i kommuner og almen praksis.

Udbydes i Aarhus og København - tilmeld dig nu

Uddannelsen udbydes hos Københavns Professionshøjskole og VIA University College. 

Det første modul "Patientologi" begynder i december 2025. Her arbejder man med menneskers møde med sygdom og sundhedsvæsen med særligt fokus på type 1- og type 2-diabetes, behandling, hypoglykæmi og senkomplikationer.

Læs mere om uddannelsen i diabetessygepleje og tilmeld dig her.

Kontakt

Billede af Katrine Holm Nielsen

Katrine Holm Nielsen
Uddannelseskonsulent

katrni@rm.dk
+45 2027 2331

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag udvalgte nyheder fra os direkte i din indbakke 3-4 gange om året.

Tilmeld dig nyhedsmailen her

Abonnér på vores nyheder

Hvis du gerne vil høre fra os lidt oftere, kan du klikke på 'Abonnér' på vores nyhedsside. Så modtager du en kort mail, hver gang der er nyt fra os.