I dag får flere unge type 2-diabetes – men sygdommen opfattes stadig som en ”gammelmandssygdom”

11-06-2026

Type 2-diabetes er ikke længere en sygdom kun for den ældre generation - men fortællingen om sygdommen halter bagefter. Vi har brug for et nyt narrativ for at hjælpe en voksende gruppe af unge voksne med sygdommen, mener professor og enhedschef Annelli Sandbæk. 

Et nyt dansk studie viser, at antallet af nye tilfælde af type 2-diabetes blandt 18-45-årige er steget markant. I perioden 1996–2020 er antallet fordoblet blandt unge mænd og tredoblet blandt unge kvinder.

For de unge kan konsekvenserne være alvorlige. De lever længere med sygdommen, får flere komplikationer og rammes midt i en livsfase med uddannelse, job og familiedannelse.

Men selvom type 2-diabetes i dag rammer bredt og tidligere i livet, bliver sygdommen stadig opfattet og behandlet som en sygdom for den ældre generation - og ofte som selvforskyldt. Det svigter en voksende gruppe unge patienter, mener professor og enhedschef Anneli Sandbæk.

- De seneste år er vi blevet meget klogere på, hvad der ligger til grund for type 2-diabetes. Sygdommen skyldes ikke kun individuelle valg men også faktorer som genetik, miljø og livsvilkår – ofte i en kombination.

Her fortæller Annelli Sandbæk, hvilke konsekvenser det kan have - og hvad vi som samfund og sundhedsvæsen kan gøre bedre.

Hvordan påvirker sygdommen deres hverdag og fremtid?

- De unge med sygdommen kan leve med et usynligt pres fra pårørende og omgivelserne. Det at få en kronisk sygdom midt i uddannelse, arbejdsliv og familiedannelse er en udfordring - ikke mindst, når de fleste opfatter sygdommen som noget, man får senere i livet.

- Samtidig kan de opleve, at sygdommen bliver opfattet som deres egen skyld. Det kan skabe skam og tavshed og betyde, at de udsætter eller undgår kontakt med sundhedsvæsenet - og dermed får en dårligere behandling af deres sygdom. 

- Fra forskningen ved vi, at hvis man får sygdommen som 30-årig, kan det koste op mod 16 leveår og en markant højere risiko for følgesygdomme, som for eksempel sygdom i hjertet og blodkarrene og kræft.

Hvordan er vores sundhedsvæsen indrettet til at møde de unges behov?

- De unge voksne med type 2-diabetes kan opleve at møde et sundhedsvæsen skabt til ældre. Det gør de, fordi de kliniske studier, som vores nuværende behandlingsanbefalinger bygger på, primært er baseret på ældre patienter med type 2-diabetes.

- Fordi de unge voksne er optagede af familieliv, studier og job, skal vores behandlingstilbud være langt mere fleksible og tilpassede patienternes hverdag, for eksempel mulighed for digital hjemmemonitorering og onlinesamtaler med lægen i dagens ydretimer.

Hvad kan vi som samfund og sundhedsvæsen gøre bedre?

- Først og fremmest har vi brug for et nyt narrativ om type 2-diabetes. Når vi i sundhedsvæsenet og samfundet fastholder en fortælling om, at sygdommen er selvforskyldt og aldersbetinget, svigter vi en voksende gruppe unge patienter.

- Vi skal blive bedre til at tage skylden fra den enkelte. Spørgsmålet er ikke, hvad den enkelte har gjort forkert, men hvordan vi som samfund og sundhedsvæsen bedre kan hjælpe yngre borgere med kronisk sygdom.

- Men vi mangler viden om, hvordan vi bedst hjælper og behandler de unge voksne med type 2-diabetes, fordi de sjældent indgår i den forskning, som ligger til grund for vores behandlingsmodeller. Så vi skal også blive bedre til at inkludere den unge gruppe af patienter i vores forskning.

• Artikel i Jyllands-Posten 11-06-2026: Flere og flere unge får diagnosen – og de rammes af en mere aggressiv sygdom (bag betalingsmur)
• Debat på Folkemødet 2026: Ung med type 2-diabetes - er sundhedsvæsenet klar? 
• Nyt projekt skal undersøge baggrunden for type 2-diabetes hos unge voksne