Søvn, skærm og bevægelse hænger sammen med børns mentale trivsel

29-05-2026

Et nyt europæisk studie med data fra mere end 2.000 børn peger på, at børn, der bruger meget tid foran skærmen, sover og bevæger sig for lidt, trives dårligere end deres jævnaldrende. Skærmtiden træder tydeligst frem, og drenge og børn med overvægt ser ud til at være de mest sårbare.

Bevægelsesadfærd - altså søvnmængde, skærmtid og tid brugt på fysisk aktivitet - hos børn og unge ser ud til at have betydning for andet end udvikling i livstilsygdomme senere i livet. Et nyt studie fra blandt andre Steno Diabetes Center Aarhus og GENUD Research Group, Zaragoza Universitet indikerer, at børns bevægelsesadfærd også påvirker, hvordan de har det mentalt.

Forskere har været i stand til at følge mere end 2.000 børn og unge fra otte europæiske lande i op til seks år og sammenholdt bevægelsesadfærd med data på mental trivsel. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Obesity.

”Vi ser en sammenhæng mellem, hvordan børn bruger deres døgn, og hvordan de trives. De børn, der følger anbefalingerne for bevægelse, skærmtid og søvn, har i gennemsnit en bedre trivsel, også når vi følger børnene over flere år,” siger Rasmus Møller Jørgensen, læge og ph.d. ved Steno Diabetes Center Aarhus og delt førsteforfatter på studiet.

Nogle er mere sårbare

Af de tre forhold skiller skærmtiden sig ud, og skærmtid på mere end to timer om dagen havde den tydeligste sammenhæng med lavere trivsel. Resultaterne tyder desuden på, at drenge samt børn med overvægt er særligt sårbare for forringet trivsel, hvis anbefalingerne for bevægelsesadfærd ikke efterleves.

”Det ser ud til at drenge og børn, som lever med overvægt, er ekstra sårbare. Det er samtidig dem, der også har størst potentiale for at forbedre trivslen, hvis anbefalingerne om bevægelsesadfærd kan efterleves. Skærmtid skiller sig desuden ud, og resultaterne i vores studie tyder på at for meget skærmtid tydeligt forringer trivslen,” siger Rasmus Møller Jørgensen.

Der ses sammenhæng, men ikke nødvendigvis årsag

Denne type studie kan kun vise sammenhænge, mellem forskellige faktorer. Derfor maner forskerne til forsigtighed, når resultaterne skal tolkes.

”Vi kan se en sammenhæng, men om det er bevægelsesadfærd, der trækker trivslen ned, eller den anden vej rundt, kan vores data ikke med sikkerhed afgøre. Det kræver derfor mere forskning at konkludere på årsag og virkning,” siger Rasmus Møller Jørgensen.

Næste skridt kan være nye danske kliniske forskningsprojekter. Men allerede nu peger studiet på, at bevægelsesvaner i hverdagen kan spille en rolle for børns mentale trivsel, og at gevinsten kan være størst hos de børn, der i forvejen har mest på spil.