Nyt studie: Amputationer koster samfundet dyrt, og patienterne har høj dødelighed

24-06-2026

380.000 danskere lever i dag med diabetes, og cirka tre procent får hvert år fodsår som følge af sygdommen. Hos nogle få patienter udvikler fodsårene sig til komplikationer, der ender med en amputation.

Eskild Klausen Fredslund, der er forsker og sundhedsøkonom hos Steno Diabetes Center Aarhus, har gennemgået en række danske registre for at undersøge, hvad prisen for amputationerne er. Han blev overrasket, da han gennemgik registrenes data, for amputationerne viste sig at være dyrere end han umiddelbart havde forventet.

“Omkostningen bliver på mere end en million kr. pr patient for de patienter, der er på arbejdsmarkedet, når de får amputationen. Udgifterne er overraskende høje, og for samfundet er det mange penge,” siger Eskild Klausen Fredslund.

De samlede omkostninger for en amputation fordeler sig mellem regioner, stat og kommuner. De sundhedsomkostninger, han fandt, er på 459.900 kr. hos regionerne, og for hjemmepleje i kommunerne koster det 181.020 kr. Ser man på den gruppe, som er i den arbejdsduelige alder, når de får en amputation, så er produktivitetstabet i skatteindtægter et minus på 402.428. kr. Alt i alt kan prisen være på mere en én million kr. for nogle af patienterne.

Dyrt for samfundet

“At få en amputation er en af de værste komplikationer ved diabetes, og indgrebet bliver ofte foretaget sent i livet og efter problemer med fodsår. Som sundhedsøkonom ser jeg et område, der er dyrt, men som vi faktisk ikke ved ret meget om. Vores studie er med til at vise, hvor meget vi som samfund kan spare, når vi lykkes med at forebygge fodsår og i sidste ende amputationer,” siger han.

Han vurderer, at de beregnede omkostninger for amputationer hviler på et konservativt estimat, idet studiet alene medtager de omkostninger, der fremgår af de danske registre. Oven i dem kommer en række andre udgifter til for eksempel hjemmesygepleje, proteser, genoptræning og rehabilitering, og derfor er det svært at få et samlet overblik over prisen på amputationer.

“Prismæssigt har vi lavet et konservativt estimat med tal fra de danske registerdata, og her finder vi den største del af udgifterne men ikke dem alle,” forklarer Eskild Klausen Fredslund.

Dødeligheden er høj

Studiet viser også, at dødeligheden efter amputationerne meget høj. Næsten hver tredje patient dør inden for tre måneder efter amputationen, og 70 procent er døde efter fire år.
Det får ham til at overveje, om både samfund og patienter kunne have gavn af, at forebyggelsen af følgesygdomme til diabetes var bedre.
“Inden patienterne får benet amputeret, er de blevet så syge, at mange dør kort tid efter. Spørgsmålet er, om vi kan regulere blodsukkeret bedre, så den enkelte patient kan blive sparet både med hensyn til sygelighed, amputation og den forøgede dødelighed som følge af sygdommen,” siger Eskild Klausen Fredslund.

Ingrebet giver stort tab af mobilitet

Overlæge Christian Buhl, der er medforfatter på studiet, arbejder ved Steno Diabetes Center Aarhus og Steno Fodcenter, hvor han ser patienter, der som følge af diabetes har fodsår og nervebetændelse også kaldet neuropati. Når han ser på amputationer fra et klinisk perspektiv, er en benamputation et stort indgreb, der har gennemgribende betydning for patienternes liv og funktionsevne.

”Tiden op til en amputation er ofte præget af fysisk ubehag, smerter og utryghed, da patienterne har kæmpet med sår, der ikke vil hele, og som ofte er med kronisk infektion. Selve indgrebet medfører et stort tab af mobilitet, som kræver en omfattende rehabiliteringsproces og kan påvirke patientens sociale liv og mentale trivsel,” fortæller Christian Buhl.

En tidlig indsats er afgørende for at forebygge amputationer hos patienter med diabetiske fodsår, og det kræver, at patienterne regelmæssigt bliver tilset af fodterapeuter. Fodterapeuter kan opdage komplikationer på et tidligt tidspunkt og kan rådgive om korrekt fodtøj og dermed være med til at forhindre, at et fodsår opstår eller udvikler sig.

Det vigtigste råd til patienter med diabetisk nervebetændelse er derfor at gå regelmæssigt til fodterapeut. Men nogle steder i Region Midtjylland må patienter vente mere end 30 uger på en tid hos en fodterapeut, og det bekymrer Christian Buhl.

”Tidsfaktoren er afgørende, og en hurtig intervention kan i mange tilfælde at redde foden og benet. Set i lyset af at regionen tidligere har oplyst, at ét ekstra ydernummer til en fodterapeut koster 194.000 kr. årligt, vil man med andre ord kunne ansætte mindst fem fodterapeuter for hver eneste undgåede amputation hos en patient på arbejdsmarkedet. Med cirka 100 benamputationer om året i regionen er spørgsmålet derfor snarere, om man har råd til ikke at opskalere det forebyggende arbejde,” fortæller han.

Ingen kender prisen for forebyggelse

Udgifterne for en amputation er delt mellem stat, regioner og kommuner, og derfor kan den enkelte sektor ikke vurdere, om samfundet kan spare penge ved at styrke forebyggelsen af følgesygdomme til diabetes.

“Når de samlede udgifter er fordelt på flere sektorer, betyder det, at vi som samfund let kommer til at undervurdere gevinsten ved at forebygge følgesygdomme til diabetes. Ingen har det fulde overblik, og det gør det svært at handle på. Måske kan det være en opgave for de nye sundhedsråd at afdække dette,” siger Eskild Klausen Fredslund.

Det nye studie hedder: ”Exploring the societal cost of major lower limb amputations in patients with type 2 diabetes – A nation-wide and matched register study using difference in difference analysis”.

Download studiet her:

• Exploring_the_societal_cost_of_major_lower_limb_amputations_in_patients_with_type_2_diabetes.pdf