Om persondatapolitikken

Når du tilmelder dig et af Steno Diabetes Center Aarhus' brugerpaneler, behandler Region Midtjylland nogle oplysninger om dig. Det gør vi for at kunne administrere dit medlemskab og sende dig spørgeskemaer, invitationer til workshops og andre aktiviteter i panelet.

Vi fortæller her, hvilke oplysninger vi indsamler, hvorfor vi bruger dem, og hvilke rettigheder du har.

Region Midtjylland er dataansvarlig for de personoplysninger, du giver, i forbindelse med din tilmelding til et brugerpanel hos Steno Diabetes Center Aarhus.

Du finder Region Midtjyllands kontaktoplysninger her.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Vi behandler dine personoplysninger for at administrere dit medlemskab hos Steno Diabetes Center Aarhus’ brugerpaneler. Det kan for eksempel være, når vi udsender spørgeskemaer, invitationer til workshops eller andre aktiviteter.

Vi bruger også oplysningerne til at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter i brugerpanelerne samt til at udarbejde statistik og rapporter.

Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi behandler de personoplysninger, du selv giver os, når du tilmelder dig eller deltager i aktiviteter i vores brugerpaneler.

Det kan være almindelige personoplysninger, såsom navn, adresse, alder, køn og kontaktoplysninger. Hvis det er relevant, kan vi også behandle følsomme personoplysninger, for eksempel oplysninger om din diabetes, erfaringer med behandling eller andre helbredsoplysninger.

Vi behandler kun oplysninger, som du selv vælger at dele med os. Oplysningerne registreres ikke i din journal.  

Hvem deler vi dine oplysninger med?

I nogle tilfælde kan vi dele dine kontaktoplysninger med eksterne samarbejdspartnere. Det kan for eksempel være, hvis du har sagt ja til at deltage i workshops eller møder, som del af et brugerpanel, hvor den eksterne arrangør skal vide, hvem der deltager, for at kunne planlægge og afholde aktiviteten.

Vi deler kun dine personoplysninger med andre, hvis vi har et relevant formål og du har givet samtykke til det.

Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?

Dine oplysninger opbevares så længe, det er nødvendige af hensyn til det formål, de er indsamlet til.

  • Hvis du har deltaget i en undersøgelse, gemmes dine svar i op til to år.
  • Oplysninger om dit medlemskab gemmes, så længe du er medlem af et brugerpanel.

Hvis du ønsker at melde dig ud af panelet, kan du kontakte os på auh.sdca.brugerpaneler@rm.dk.

Du kan læse mere om, hvordan vi opbevarer dine personoplysninger, her.

Samtykke og retten til at trække dit samtykke tilbage

Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af dit samtykke. Din deltagelse i brugerpanelerne er frivillig, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på auh.sdca.brugerpaneler@rm.dk.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, stopper vi den fremtidige behandling af dine oplysninger. Det påvirker ikke den behandling, der allerede er sket, mens dit samtykke var gældende. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Du kan læse mere om disse rettigheder på Region Midtjyllands hjemmeside her.

Klage til Datatilsynet

Hvis du er utilfreds med, hvordan vi behandler dine personoplysninger, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet.

Du bør altid først tage kontakt til Region Midtjylland, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Du kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Har du spørgsmål om databeskyttelse?

Hvis du har spørgsmål til databeskyttelse i forbindelse med at vi behandler dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte Region Midtjyllands databeskyttelsesrådgiver.

Kontaktoplysninger finder du nederst på siden her.

Den dataansvarlige myndighed/kontaktoplysninger

Databeskyttelsesrådgiver (DPO)
Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Kontaktoplysninger, e-mail: dpo@rm.dk

Specifikt vedrørende brugerpaneler kan du kontakte Steno Diabetes Center Aarhus, e-mail:  auh.sdca.brugerpaneler@rm.dk