SAMBLIK
SAMBLIK er en ny it-løsning, som giver behandlere i alle sektorer det samme overblik over patienters sygdomshistorie.
Bedre og mere sammenhængende behandling og et styrket samarbejde på tværs af sektorer. Det er visionen med SAMBLIK - en ny it-løsning, som giver behandlere i alle sektorer det samme overblik over patienters sygdomshistorie.
Når en borger har et 'møde' med sundhedsvæsenet, bærer vedkommende sin egen sygdomshistorie med sig. Region, kommune og praksissektor kan nemlig ikke dele alle relevante data på tværs.
Det resulterer ofte i usammenhængende behandlingsforløb, hvor vigtig viden går tabt i overgangen mellem de tre sektorer.
Med SAMBLIK har vi udviklet en generisk it-løsning, som integrerer og anvender den fælles digitale infrastruktur til at give behandlere - og på sigt borgere - det samme overblik over behandling, behandlingsmål, kontakter med sundhedsvæsenet og sygdomsbillede.
En central del af løsningen er, at den kan udvikles til forskellige målgrupper, så de sundhedsfaglige får lige netop det overblik de har brug, i en given kontekst.
Målet er bedre behandling og mere sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorer.